Gå til hovedindhold

Foreningernes dag

Hvert år arrangeres Foreningernes Dag i Nykøbing F bymidte.

Billede fra bybilledet ved tidligere afvikling af Foreningernes Dag, med teksten "Vis din forening frem"

Indhold

    Nykøbing F. Bymidte bliver igen i år forvandlet til et stort fællesskabssted lørdag den 31. august for alle typer af foreninger i Guldborgsund Kommune. Der er skabt en tradition for at afvikle en ”Foreningernes dag”, en dag hvor det har været en fest for de deltagende foreninger og hvor fællesskabet har været højsædet.

    Se mere om Foreningernes Dag i videoerne nedenfor

    Video 1 (ny fane)

    Video 2 (ny fane)

    Video 3 (ny fane)

    Til Foreningernes Dag har du en unik mulighed for, at komme ud og møde foreningerne samt få en smagsprøve på deres fantastiske fællesskabsaktivitet. Udover alle foreningernes stande og aktiviteter vil der være musikalske indslag fra forskellige bands rundt i byen. 

    Hvad enten du er til dans eller brydning, om du er kreativ eller ønsker at dykke ned i din historie eller bare godt kan lide at komme ud og drikke en tår kaffe, så findes der en forening til dig i Guldborgsund Kommune.

    Så tag familien under armen og kom til en hyggelig, sjov og aktiv dag i Nykøbing F Bymidte.

    Vis din forening frem

    Igen i år inviterer Guldborgsund Frivilligcenter, Vores Nykøbing, Guldborgsund Kommune og resten af arbejdsgruppen bag Foreningernes Dag til at alle foreninger i Guldborgsund har mulighed for at vise sig frem, når Foreningernes Dag løber af stablen den 31. august 2024.

    Vær med til at skabe en levende fortælling om hvad foreningslivet i Guldborgsund kan, og sæt jeres aftryk på en dag i festlige rammer.

    Der kan være forskellige grunde til at være med til Foreningernes Dag. Måske I søger nye medlemmer? Holder I et stort event, I vil rette opmærksomhed på? Mangler I frivillige kræfter? Uanset hvad, er I velkomne til at være med.

    I bestemmer selv, hvad jeres stand skal byde på, og I må også gerne gå sammen med andre foreninger og lave en stand eller en aktivitet sammen. 

    Er du nysgerrig på, hvad andre foreninger siger om Foreningernes Dag? Så se med 

    Det er gratis at være med, men husk at tilmelde jeres forening via dette link (åbner i nyt vindue).

    Anvend nedenstående brugernavn og kodeord:

    Brugernavn: forening24

    Kodeord: forening24

    Sidste frist for tilmelding: 18. august 2024

    Information og inspiration

    Guldborgsund Frivilligcenter holder åbent hus den 8. august kl. 10.00-17.00, hvis du har spørgsmål eller søger inspiration til jeres forenings stand til Foreningernes Dag.  Erfaring viser at stande med interagerende aktiviteter vækker stor interesse hos forbipasserende og besøgende.

    Vær opmærksom på at der ikke må sælges varer eller lotteri fra standende.

    Hvis du har spørgsmål vedrørende tilmelding, stand, aktiviteter eller noget helt andet, er du mere end velkommen til at kontakte en af nedenstående: 

    André Andersen, Vores Nykøbing, mail: aa@voresnykobing.dk, tlf. 40 18 48 73

    Birgitte Zimling, Guldborgsund Frivilligcenter, mail: bli@fri-villig.dk, tlf. 51 28 12 05

    Søren Hyllegaard, Guldborgsund Kommune, mail: shp@guldborgsund.dk, tlf. 25 18 03 06

    Kontakt

    Center for Borger & Branding

    Telefon: 54 73 10 00

    Send Digital Post (kræver MitID)