OPLYSNINGER OM GRUNDEJERFORENINGER M.FL.
Oversigten over grundejerforeninger, bylaug, vejlaug m.fl. i Guldborgsund Kommune skal opdateres.
Guldborgsund Kommune er i gang med at ajourføre oversigten over grundejerforeninger, bylaug, vejlaug m.fl. i kommunen.
Hensigten er at opnå et så komplet billede som muligt af:
• nuværende foreninger og laug,
• deres geografiske virkeområde,
• kontaktpersoner,
• foreningens/laugets vedtægter.
Oversigten skal bidrage til at de rette foreninger og laug inddrages som part i kommunens planlægning, eksempelvis forud for ny lokalplanlægning eller ved øvrige sammenfald mellem kommunens og foreningens/laugets interesser. Endvidere muliggøres målrettet information i forbindelse med større entreprenørarbejder, naturprojekter mv.
Her er en liste over kendte grundejerforeninger, bylaug, vejlaug m.fl. Denne liste, samt de oplysninger kommunen allerede er bekendte med, er sendt ud til hver enkelt forening.
Findes din forening ikke på listen, kan du indberette den på denne elektroniske formular, hvor du også kan vedhæfte foreningens vedtægter.
Når vi har registreret din forening, vil vi fremsende et kort over foreningens/laugets virkeområde.
For at kunne opretholde en brugbar fortegnelse, beder vi om tilbagemelding om kontaktoplysninger til kommunen, når der er ændringer – eventuelt i forbindelse med den årlige generalforsamling.
Ved spørgsmål eller behov for yderligere information kan henvendelse ske til Charlotte Stryhn på telefon 54 73 20 83 eller e-mail cstry@guldborgsund.dk
Senest opdateret:
02. Juli 2010