Genveje

Guldborgsund Kommune

Indhold

Lokalplaner

Find en lokalplan efter adresse eller matrikelnummer - klik HER.

Find en lokalplan efter nummer eller titel på lokalplanen - klik HER.

Se forslag til lokalplaner som i øjeblikket er i offentlig høring - klik HER.

 

HVAD ER EN LOKALPLAN?
Lokalplanen er grundstenen i det danske plansystem. Lokalplanen er den konkrete og detaljerede plan for et bestemt område i kommunen.

Byrådet har - med enkelte undtagelser - altid ret til at udarbejde en lokalplan for et hvilket som helst område inden for kommunens grænser.

Byrådet har pligt til at udarbejde en lokalplan før der gennemføres et projekt, der vil give væsentlige ændringer i det bestående miljø. Der er ikke nogen fast definition af hvad en væsentlig ændring er, og hvorvidt der skal udarbejdes en lokalplan afhænger af en konkret vurdering.

Lokalplanen må ikke stride mod kommuneplanen. Er der modstrid, skal kommuneplanen ændres med et tillæg, hvis lokalplanen ønskes gennemført.

LOKALPLANERS INDHOLD
Lokalplanen fastlægger hvordan et område skal anvendes, og den fastlægger omfang, udformning og placering af bebyggelse, veje, friarealer m.m. Lokalplanen kan også regulere et enkelt tema, fx skilte og facader.

Bestemmelser i lokalplaner kan normalt ikke tilsidesætte regler i anden lovgivning.

Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men omhandler kun fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

ÆNDRING AF LOKALPLANER
En eksisterende lokalplan kan kun ændres ved en ny lokalplan, medmindre ejendommen skal føres tilbage til jordbrugsformål eller naturområde, så kan planlægningen helt ophæves.

OFFENTLIG DEBAT
Formålet med lokalplanlægningen er desuden at give kommunens borgere kendskab til og mulighed for at øve indflydelse på planlægningen. Et forslag til en ny lokalplan skal derfor fremlægges i offentlig høring i mindst 8 uger, inden Byrådet kan vedtage planen endeligt. Den endelige lokalplan skal også offentliggøres.

DISPENSATIONER
Byrådet kan dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke strider mod principperne i planen. Anvendelses- og formålsbestemmelserne i lokalplanen er eksempler på principperne i planen. Dispensation kan som hovedregel kun meddeles efter forudgående orientering af naboer m.fl.

HVOR LANG TID TAGER DET AT LAVE EN LOKALPLAN?
Fra at det besluttes, at der skal laves en lokalplan og til den kan vedtages endeligt af Byrådet, går der normalt 10 måneder.

 

KONTAKT
Lene Pedersen
direkte telefon 5473 2088
E-mail: lep@guldborgsund.dk

Anders Olesen
direkte telefon 54 73  20 87
E-mail: anol@guldborgsund.dk
 
Göran Christiansen
direkte telefon 54 73 20 90
E-mail: gch@guldborgsund.dk
 
Per Nejrup Hansen
direkte telefon 54 73 21 07
E-mail: pnh@guldborgsund.dk

Karsten Kolle
direkte telefon 54 73 18 96
E-mail: kkmil@guldborgsund.dk

 

 

Senest opdateret:  28. Juni 2010