Sundhedsprofil
2000 borgere i Guldborgsund Kommune deltager i en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse om borgernes sundhedstilstand og sundhedsønsker.
Spørgeskemaerne omdeles med posten den 3.-4. februar.
’Hvordan har du det? – 2010’ er den til dato mest omfattende nationale sundhedsundersøgelse om trivsel, sundhed og sygdom blandt landets borgere fra 16 år og opefter.
I Region Sjælland deltager samtlige 17 kommuner i undersøgelsen. I alt vil cirka 34.000 af regionens borgere modtage et spørgeskema med posten i starten af februar 2010.
Undersøgelsen giver et billede af borgernes sundhed og trivsel i Region Sjælland. Sundhed handler ikke bare om fraværet af sygdom. Derfor omfatter undersøgelsen også spørgsmål om borgernes fysiske, psykiske og sociale velvære.
Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen ’Hvordan har du det? – 2010’ vil sammen med andre sundhedsoplysninger tegne en sundhedsprofil for befolkningen i hver enkelt kommune og i hele regionen.
Sundhedsprofilen kan give et godt grundlag for en målrettet tilrettelæggelse af sundheds- og forebyggelsesaktiviteter i kommunerne og i regionen.
Sundhedsprofilen kan også vise, om der er særlige grupper af borgere, der kræver ekstra opmærksomhed i forhold til sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning.
Det har stor betydning for undersøgelsens værdi, at flest muligt borgere svarer på spørgeskemaet. Hvis du er en af de udvalgte, der har modtaget spørgeskemaet ’Hvordan har du det? 2010’, opfordres du derfor til at udfylde det.
Undersøgelsen ’Hvordan har du det? 2010’ sker samtidig i de øvrige regioner i Danmark.
Læs mere om undersøgelsen her.
Læs om risikofaktorer og undersøgelsen på sundhed.dk
KLIK HER FOR AT SE VORES SUNDHEDSPROFIL (PDF) fra 2006.
Senest opdateret:
04. Februar 2010