ALMINDELIGE ARRANGEMENTER
Denne side omhandler almindelige arrangementer. Der findes endvidere sider under Redningsberedskabet der omhandler større arrangementer.
For at sikre personer og værdier skal arrangementer gennemføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og skal derfor gennemføres i henhold til de Driftsmæssige Forskrifter og / eller en helhedsorienteret risikovurdering som foretages af Guldborgsund Redningsberedskab.
Det er altid arrangørens ansvar, at arrangementer gennemføres forsvarligt og efter reglerne, men Redningsberedskabet indgår gerne i en dialog om arrangementer og stiller gerne sin viden til rådighed.
I visse tilfælde skal der indsendes en ansøgning om gennemførelsen af arrangementet og det enkelte arrangement skal godkendes af Redningsberedskabet før det er et lovligt arrangement.
Arrangementer der skal ansøges om:
• Arrangementer i forsamlingslokaler med flere personer, end lokalerne er godkendte til i allerede anmeldte forsamlingslokaler.
Hvis forsamlingslokalet ikke tidligere er anmeldt eller har været anvendt som forsamlingslokale, skal der indsendes en anmeldelse af lokalet til Redningsberedskabet. Dette gælder for lokaler til flere end 50 personer.
• Arrangementer i forsamlingslokaler til flere end 150 personer, såfremt der ikke allerede foreligger en godkendt pladsfordelingsplan (godkendt plan over borde- og stoleopstilling).
• Arrangementer i forsamlingslokaler til flere end 150 personer, hvor der ønskes anvendt en midlertidig scene, der ikke tidligere er godkendt.
• Arrangementer i forsamlingslokaler til flere end 150 personer med særlig udsmykning, særligt inventar eller lignende.
• Arrangementer i alle forsamlingslokaler hvor der ønskes anvendt fyrværkeri - LÆS MERE OM REGLER FOR FYRVÆRKERI.
• Arrangementer i forsamlingslokaler der medfører midlertidig overnatning, og lokalerne ikke allerede er godkendte til midlertidig overnatning - LÆS MERE OM REGLER FOR MIDLERTIDIG OVERNATNING.
• Arrangementer i forsamlingstelte større end 50 kvm.
LINKS
BRANDSIKKER I FORSAMLINGSLOKALER
PLADSFORDELINGSPLANER - PDF
DRIFTSJOURNAL
SCENER
EL-SIKKERHEDSATTEST
MIDLERTIDIG OVERNATNING
ANMELDELSE AF ARRANGEMENTER
Senest opdateret:
19. Marts 2010