Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Udvidelse af husdyrbrug

Tilladelse til at udvide dyreholdet på Kildevej 9 i Kettinge

Guldborgsund Kommune har meddelt tilladelse til at udvide dyreholdet på Kildevej 9, 4892 Kettinge.
Dyreholdet udvides fra 237,12 DE til 294,50 på godkendelsestidspunktet. Det betyder at besætningen udvides fra 130 årskøer med opdræt til 163 årskøer med opdræt.
Miljøgodkendelsen bliver meddelt i henhold til § 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20.12.2006 (også kaldet husdyrloven), da ansøgningen ifølge overgangsreglerne i forbindelse med ændrede omregningsfaktorer ved beregning af dyreenheder skal katagoriseres på basis af DE-beregningen pr. 31/7-2009.

Udvidelsen af dyreholdet sker i de eksisterende bygninger. Bedriften har en større produktion af husdyrgødning, end der kan anvendes på egne arealer. Derfor afsættes gyllen til Nysted biogasanlæg, og den afgassede biomasse anvendes dels på den godkendte bedrift og afsættes dels til trediepart.

Udvidelsen af dyreholdet sker i de eksisterende bygninger. Bedriften har en større produktion af husdyrgødning, end der kan anvendes på egne arealer. Derfor afsættes gyllen til Nysted biogasanlæg, og den afgassede biomasse anvendes dels på den godkendte bedrift og afsættes dels til trediepart.


Nedenstående er vist kort (Figur 2) fra godkendelsesbilagets bilag 1b, der viser udbringningsareal (marker indrammet med rødt) og naturområder med tilhørende bufferzoner. I disse bufferzoner er der stillet særlige vilkår ved anvendelse af husdyrgødning eller afgasset biomasse.

Bilag 1b: Bufferzoner ved naturområder:
Figur 2. Udbringningsarealer med §7 naturområderne Borret og Frejlev Mose, samt 300m og 1000m bufferzone

Klik på kortet for at se det i fuld størrelse.

Klagevejledning

Alle med væsentlig, individuel interesse i sagen kan påklage afgørelsen til Miljøklagenævnet. Evt. klage skal være skriftlig. Den skal sendes til Guldborgsund Kommune, Natur og Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Kommunen videresender klagen sammen med det materiale, der er indgået i sagsbehandlingen, til Miljøklagenævnet.

Evt. klage skal være modtaget senest onsdag den 7. april kl. 15.30.

Senest opdateret:  09. Marts 2010