Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Omsorgstandpleje

Her finder du oplysninger om Omsorgstandpleje.

Ifølge Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005,samt bekendtgørelse nr. 285 af 24. april 2006 om tandpleje er Guldborgsund Kommune pligtig til at tilbyde:

Forebyggende og behandlende tandpleje til personer over 18 år der er tilmeldt folkeregisteret i Guldborgsund Kommune, og som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

• Guldborgsund Kommune har udbudt udførelsen af omsorgtandpleje til det private firma: Hjemmetandlægen.
• Det er en visitator i Myndighedsenheden i Ældreområdet, der visiterer til ydelsen.
• Der er en egenbetaling på 465 kr. årligt pr. 1. januar 2012
• Der er ikke inkluderet transport i tilbuddet

Personer der ikke ønsker at modtage kommunens tilbud om omsorgstandpleje, bevarer retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i sundhedsloven § 65.

Hvem kan visiteres til omsorgstandpleje?
• Visitation af kommunens visitatorer sker efter en konkret, individuel og begrundet helbredsvurdering.
• Der skal være tale om et konkret funktionstab enten fysisk, psykisk eller en kombination, således at personens egenomsorgsevne er så begrænset, at øvrige eksisterende tandplejeordninger ikke kan benyttes.
• Hvis du bliver visiteret til omsorgstandpleje, og der sker ændringer i din situation, kan visitator udvisitere dig af omsorgstandplejen.
• Kommunens afgørelse kan ikke ankes.

Hvordan bliver jeg tilmeldt?
• Ansøgningsskema til omsorgstandpleje sendes til Guldborgsund Kommune, Myndighedsenheden, Ældreområdet, Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster:

Hvad koster det?
• Det koster 465 kroner årligt i 2012. Beløbet reguleres en smule hvert år i takt med de generelle prisstigninger.
• Betalingen trækkes automatisk i månedlige rater ved pensionsudbetalingen.
• Sygeforsikringen "Danmark" yder tilskud til omsorgstandpleje.

Hvem udfører ydelsen?
• Hjemmetandlægen: Solrød Strand 121, 2680 Solrød Strand, tlf. 70 275 295

Hvor foregår behandlingen?
• Behandlingen foregår i borgerens eget hjem med mobilt udstyr.

Hvis jeg ikke ønsker at modtage tilbuddet om omsorgstandpleje?
• Personer der ikke ønsker at modtage kommunens tilbud om omsorgstandpleje, bevarer retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i sundhedsloven § 65.

Klagevejledning:
• Er beskrevet i Kommunens kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Senest opdateret:  19. Januar 2012

Borger

Kontakt

Guldborgsund Tandpleje
Nørregade 21 b
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 25 60

Mail: tandplejen@guldborgsund.dk