Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Pas

Hvor får jeg lavet pas?

Du skal henvende dig personligt i Borgerservice, Kongensgade 43, 4800 Nykøbing F for at få lavet pas. Hvis det drejer sig om pas til børn, skal børnene også møde personligt op i Borgerservice.

Der udstedes ikke pas i Nørre Alslev, Sakskøbing, Nysted, Stubbekøbing og Væggerløse.

Hvordan får jeg lavet pas?

Du skal ikke udfylde ansøgningen på forhånd. Du skal bare møde op i Borgerservice med de dokumenter, der er nævnt herunder, så bestiller vi passet til dig.

Du skal medbringe:

  • Dit gamle pas, hvis det skal fornys
  • Original dåbsattest eller navneattest, hvis du ikke har et pas i forvejen. Hvis dit personnummer ikke står på dåbsattesten, navneattesten eller din billedlegitimation, skal du også medbringe sundhedskort (sygesikringsbevis).
  • Navneattest eller vielsesattest, hvis du har ændret navn eller er blevet gift
  • Dokumentation for korrekt navn. Dette er kun nødvendigt, hvis du ved, at der er fejl i dine navneoplysninger i det Centrale Person Register (CPR)

 

Pas til børn og unge

Når det drejer sig om børn og unge, kan man udfylde en samtykkeerklæring, hvis ikke begge forældremyndighedshavere kan møde op i Borgerservice. Og HUSK, at børnene skal møde op personligt i Borgerservice. Og vi tager ikke billeder af børn under 2 år.

Hvis du ikke har mulighed for at benytte den digitale samtykkeerklæring kan du hente en printvenlig version her.

Husk ligeledes at medbringe barnets gamle pas, hvis barnet ikke har et pas i forvejen, skal barnets originale dåbsattest eller navneattest medbringes.
Hvis barnets personnummer ikke står på dåbsattesten, navneattesten, skal der også medbringes sundhedskort (sygesikringsbevis).

Sådan betaler du

Du skal betale for passet, når du bestiller det. Du kan kun betale med betalingskort. Vi modtager ikke kontanter.

Billede til pas

Du kan få taget billede til dit pas hos os. Det koster 120 kr.

Du kan også medbringe dit eget foto, der overholder de gældende regler.

Borgerservice tager ikke billeder af børn under 2 år. Her skal du benytte en professionel fotograf eller selv medbringe et foto, der overholder de gældende regler. 

Læs om de gældende regler for pasfoto

Senest opdateret:  21. September 2017