Her kan du læse om, hvordan du søger ind på PAU. Og du kan læse om, hvordan ansættelsesprocedurene for PAU elever ved Guldborgsund Kommune typisk forløber.
Ønsker du at blive ansat som PAU elev ved Guldborgsund Kommune, skal du søge uddannelsen via SOSU skolen i Nykøbing Falster.
SOSU skolen vurderer hvilke ansøgere, der opfylder de formelle krav til at blive optaget på uddannelsen. Det er også SOSU skolen, der vurderer hvilke ansøgere, der kaldes til samtale.
Ved samtalen deltager en uddannelsesvejleder fra SOSU skolen og en medarbejder fra Guldborgsund Kommune, som repræsenterer ansættende myndighed.
Samtalen kan finde sted enten på SOSU skolen eller på Guldborgsund Rådhus.
Det er SOSU skolen, der meddeler ansøgerne, om de tilbydes en uddannelsesplads.
Har du søgt om voksenelevløn, er det Guldborgsund Kommune, der vurderer, om du er berettiget til voksenelevløn.
Tilbydes du ikke en uddannelsesplads, vil du komme på venteliste til det pågældende PAU hold. Du kan da blive tilbudt en uddannelsesaftale helt op til 6 uger efter uddannelsens start.
Senest opdateret:
24. Januar 2012