Genveje

Guldborgsund Kommune

Indhold

omsorgstandpleje

Mest for pårørende og personale - vejledninger fra Hjemmetandplejen

ANSØGNINGSSKEMA TIL OMSORGSTANDPLEJE (PDF)

KVALITETSSTANDARD FOR OMSORGSTANDPLEJE 

SERVICEDEKLARATION 

YDERLIGERE INFORMATION OM HJEMMETANDLÆGEN

Ifølge Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005,samt bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 om tandpleje er Guldborgsund Kommune pligtig til at tilbyde:

Forebyggende og behandlende tandpleje til personer over 18 år der er tilmeldt folkeregisteret i Guldborgsund Kommune, og som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Guldborgsund Kommune har udbudt udførelse af omsorgstandplejen til privat tilbudsgiver: Hjemmetandlaegen

Det er en visitator i Myndighedsenheden i Ældreområdet, der visiterer til ydelsen.

Der er en egenbetaling på 445 kr. pr. 1. januar 2010.

Personer der ikke ønsker at modtage kommunens tilbud om omsorgstandpleje, bevarer retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i sundhedsloven § 65.

 

Hvordan bliver jeg visiteret?

 

Hvis du bor i eget hjem eller på et plejecenter, der drives efter Ældreboligloven, skal du visiteres til omsorgstandpleje.
Kommunens visitatorer visiterer til omsorgstandpleje, hvilket sker efter en konkret, individuel og begrundet helhedsvurdering. For at  komme med i ordningen, er der to kriterier, som begge skal være opfyldt.

Kriterierne er beskrevet på følgende måde:

Personer med funktionstab i bredeste forstand. Det betyder, at funktionstabet kan være såvel fysisk som psykisk betinget, eller det kan være en kombination heraf.
Personer med en egenomsorgsevne, der er så begrænset, at øvrige eksisterende tandplejeordninger ikke kan benyttes, trods behov.
Hvis du bliver visiteret til omsorgstandpleje, og der sker ændringer i din situation, kan visitator udvisitere dig af omsorgstandplejen.

Kommunens afgørelse kan ikke ankes.

Tilmelding

Hvis du ønsker at undersøge, om du kan komme med i ordningen om omsorgstandpleje, bedes du kontakte visitationsenheden

Hvad koster det?

Det koster 445 kroner at få hjemmebesøg af tandplejen i 2010. Beløbet reguleres en smule hvert år i takt med de generelle prisstigninger. Betalingen trækkes automatisk i månedlige rater ved pensionsudbetalingen. Hvis De ønsker at benytte girokort, kan det også lade sig gøre.

Sygeforsikringen "danmark" yder ikke tilskud til omsorgstandpleje.

 

Kvalitetsstandard og servicedekleration

Kvalitetsstandard

Servicedekleration

 

Klagevejledning

Klagevejledning fra kvalitetstandarden

 

 

Senest opdateret:  29. Juni 2010