Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Frivilligepuljen

Praktiske oplysninger, når du skal søge midler til § 18 og § 79

Guldborgsund Kommune yder støtte til frivillige foreninger der udfører socialt, forebyggende og sundhedsfremmende arbejde til gavn for borgere i Guldborgsund Kommune. Der kan ansøges om midler efter Servicelovens § 18 og 79.

Midlerne fordeles efter kriterier i politikken for frivilligt socialt arbejde, som er vedtaget af Byrådet, og senest revideret den 21. august 2008. Midlerne uddeles én gang om året.  Der afsættes hvert år en mindre udviklingspulje til nye initiativer. 

 

ANSØGNING OM MIDLER TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE

Ansøgningsfrist er den 1. oktober med bevilling og udbetaling i januar det efterfølgende år. 

Ansøgningen skal ske på det skema, der kan hentes her på kommunens hjemmeside eller i Guldborgsund Frivilligcenter. Bemærk at der er 2 forskellige ansøgningsskemaer - et til § 18 og et til § 79. Ønsker du skemaet tilsendt så ring på telefon 54 73 22 04.

Det udfyldte skema sendes til Guldborgsund Kommune, Sundhed & arbejdsmiljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. att. Laila Mørch

Har du brug for hjælp til at udfylde skemaet, er du velkommen til at kontakte Guldborgsund Frivilligcenter på tlf. 51 28 12 05 eller Guldborgsund Kommune, telefon 54 73 22 04.

CVR-NUMMER OG NEM-KONTO
Den 9. maj 2006 vedtog Folketinget ændring af lov om offentlige betalinger. Lovændringen betyder bl.a. at  foreninger skal have et CVR.nr. med tilknyttet Nemkonto, hvis de modtager betalinger fra offentlige myndigheder. Det gælder også foreninger, som søger § 18 og § 79 tilskud. Frivillige foreninger skal ændre deres CVR-nummer hvert 3. år.
Registrering kan ske online hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, se link nedenfor. For at registrere foreningen online, skal man bruge NEM-ID eller digital signatur.

Når foreningen er CVR-registreret, kan det pengeinstitut foreningen bruger, indberette og tilknytte cvr-nummer til NemKonto. Kontakt pengeinstituttet og bed om, at gøre den pågældende konto til foreningens NemKonto. Derefter kan kommunen bruge denne konto til udbetaling af tilskud m.v.Når foreningen har fået sit CVR-nummer og en NemKonto, er det vigtigt, at den myndighed (her kommunen), foreningen får udbetaling fra, får besked, da kommunen skal bruge CVR-nummeret, når der skal udbetales til foreningens NemKonto.  

Har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at ringe.

REGNSKAB - DOKUMENTATION
Alle der har modtaget tilskud, skal fremsende dokumentation for, at støtten er brugt til det formål, den er givet til. Regnskabet for tilskud under kr. 50.000,00 behøver ikke være godkendt af revisor, men skal som minimum indeholde en sammentælling af indtægter og udgifter og være indsendt inden udgangen af april.

Ved tilskud over kr. 50.000,00 kræves revideret regnskab, og bedes ligeledes indsendt inden udgangen af april.

ANSØGNINGSKRITERIER
Du kan se kriterierne for ansøgning til puljen i kvalitetsstandarderne.

Senest opdateret:  27. Januar 2012

Borger

Kontakt

Sundhed & arbejdsmiljø
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

Mail: sundhed@guldborgsund.dk

Kontorassistent Laila Mørch 
Telefon 54 73 22 04 
 Mail: laim@guldborgsund.dk