Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Resultater fra sundhedsprofilen

KRAM virker - måske - i Guldborgsund Kommune

Det kunne tyde på, at Guldborgsund Kommunes indsats på KRAM faktorerne virker. Borgerne er begyndt at ændre adfærd, viser den netop offentliggjorte sundhedsprofil ”Hvordan har du det?”. Guldborgsunds borgere ryger og drikker mindre og er mere aktive.

Guldborgsund Kommune har deltaget i den landsdækkende sundhedsprofil-spørgeskemaundersøgelse ”Hvordan har du det?” og noget overraskende ser tallene ganske pæne ud for borgerne i Guldborgsund Kommune, når der ses på sundhedsadfærd. Borgerne i Guldborgsund Kommune ryger og drikker mindre end borgerne i Region Sjælland som helhed og de er mere fysisk aktive.

”Det er gode nyheder,” udtaler Edvard Traberg, formand for social- og sundhedsudvalget. ”Det ser ud som om vores fokus på KRAM-faktorerne bærer frugt.”

Første landsdækkende sundhedsprofil

Det er første gang, at Region Sjælland deltager i den nu landsdækkende undersøgelse. Undersøgelsen er finansieret af Sundhedsministeriet og regionerne. I Region Sjælland er undersøgelsen blevet gennemført i perioden fra februar til april 2010 blandt borgere i alle regionens 17 kommuner.
Viden om borgernes sundhedstilstand fra spørgeskemaundersøgelsen kombineres med baggrundsviden om borgernes demografiske og socioøkonomiske forhold fra de centrale registre. Det er Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup, Region Hovedstaden, som er ansvarlig for undersøgelsen for Region Sjælland.
I Region Sjælland er udsendt i alt 34.000 spørgeskemaer til tilfældigt udvalgte borgere fra 16 år og opefter, 2.000 skemaer pr. kommune. I Guldborgsund Kommune har 56,4% besvaret spørgeskemaet.

Guldborgsunds borgere har udfyldt spørgeskema før

Da Guldborgsund Kommune deltog i KRAM-undersøgelsen i 2008, sammen med 12 andre kommuner, viste resultaterne at Guldborgsund Kommunes borgere havde en sundhedsadfærd, der lå i den lave ende, på samme niveau med kommuner med samme andel af lavt uddannede, indkomstniveau, arbejdsløshed osv. De nye data fra sundhedsprofilen tegner imidlertid et andet billede, et billede af borgere, der er i færd med at ændre sundhedsadfærd.

Hvad har Guldborgsund gjort anderledes?

Efter KRAM-undersøgelsen har Guldborgsund Kommune fortsat haft fokus på KRAM-faktorerne. KRAM er et enkelt budskab, der er til at formidle og forholde sig til. KRAM handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion og det er indgået i kommunens sundhedsfremmende tiltag. På KRAM-ambassadørkurser, i KRAM-bussen og i gode KRAM-historier, der er blevet bragt i lokalavisen. På KRAM-ambassadørkurserne bliver medarbejdere fra private såvel som offentlige virksomheder i kommunen uddannet i at tage initiativ til sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen. Det kan være frugtordninger, sundere mødeservering, sundere mad i kantinen, rygestopkurser på arbejdspladsen, alkoholpolitik eller motionshold efter arbejde. KRAMbussen tilbyder ansatte og borgere et sundhedstjek bestående af Kuliltemåling, lungefunktionstest til rygere over 35 år, kropsanlyse bestående af BMI og fedt %, kondital og på virksomheder også blodtryksmåling. Ud fra resultaterne tilbydes en sundhedssamtale med en sundhedskonsulent. KRAMbussen kommer rundt i kommunen hvert ½ år og til virksomheder og institutioner efter aftale. Det er resultaterne fra disse målinger der viser at den enkelte borger tager ansvar for sin livsstil. Den gode KRAM-historie er eksempler på succeshistorier på livsstils ændringer i forhold til rygestop, ændring af spise- og motionsvaner

Det virker!

Sundhedskonsulenterne kunne ud fra testresultaterne i KRAMbussen se at indsatsen virkede, især fra de positive tilbagemeldinger fra borgerne, men nu kan det også læses i undersøgelsens resultat.
”Det er borgernes fortjeneste,” siger Lise Landgren, sundhedskonsulent. ”Når vi kører ud med KRAM-bussen oplever vi, at borgerne har taget ansvar for deres egen sundhed og forbedrer deres testresultater. Gode resultater giver også energi til os i det fremtidige arbejde.” Lise Landgren var koordinator for KRAM, da Guldborgsund Kommune deltog i KRAM-undersøgelsen sammen med 12 andre kommuner i 2008.

Stadig udfordringer

Sundhedsprofil-undersøgelsen viser, at Guldborgsund Kommune stadig har nogle udfordringer idet kommunen har flere borgere med en kronisk sygdom end regionen i gennemsnit f.eks KOL (rygerlunger), samt flere svært overvægtige; hver 5. er svært overvægtig. Der er også flere borgere med forhøjet blodtryk, ifølge undersøgelsen har mere end hver 5. borger forhøjet blodtryk. Fra borgerne ændrer adfærd går der 5-10 år før det kan ses i sygdomsstatistikken.
”Borgernes motivation til at ændre deres livsstil, er med til at forebygge kroniske sygdomme og derved nedsætte de fremtidige udgifter til sundhedsvæsnet ,” siger Claus Bakke, formand for det sundhedspolitiske koordinationsudvalg. ”Det er positivt at borgerne har taget KRAM til sig.”
 

 

        Borger andel

Kommune

Daglig-ryger

%

Risikabel alkohol-adfærd %

Fysisk inaktiv
%

Usunde madvaner
%

Sunde vaner
%

Social-gruppe

Guldborgsund

22

21

37

14

13

3

Lolland

31

22

40

18

11

3

Vordingborg

26

22

39

15

13

3

Slagelse

24

21

37

14

12

3

Odsherred

28

25

41

16

11

3

Kalundborg

26

25

41

17

12

3

Gennemsnit

26

23

39

16

12

3

Næstved

22

21

38

13

14

2

Sorø

22

20

37

11

15

2

Ringsted

24

21

37

15

13

2

Faxe

24

21

40

16

12

2

Holbæk

23

21

39

12

14

2

Stevns

24

24

40

11

13

2

Gennemsnit

23

21

39

13

14

2

Køge

23

23

37

15

13

1

Lejre

19

24

37

11

15

1

Solrød

18

24

36

11

17

1

Roskilde

17

24

32

13

16

1

Greve

19

25

36

12

15

1

Gennemsnit

19

24

36

12

15

1

Region Sj.

23

22

38

14

13

 

Tabel: Borgernes sundhedsadfærd opgjort på kommuner, gennemsnit for de forskellige socialgrupper og Region Sjælland som gennemsnit.

 
KRAM-undersøgelsen


I februar 2008 deltog borgerne i Guldborgsund Kommune i den landsdækkende KRAM-undersøgelse. 
 

 

Senest opdateret:  27. Januar 2012

Borger

Kontakt

Sundhed & arbejdsmiljø
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 22 04

Mail: sundhed@guldborgsund.dk

Udviklingskonsulent 
Gitte Piil Eriksen 
Telefon 54 73 22 23
Mobil 25 18 05 69
 
Mail: gipe@guldborgsund.dk