Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Trivsel

Sundhed drejer sig om livskvalitet og trivsel i bred forstand, og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Derfor ser Guldborgsund Kommune trivsel, som en grundlæggende forudsætning for sundhed.

Trivsel forstås ofte som en kombination af fysisk, psykisk, og socialt velbefindende. Man kan derfor have problemer med helbred og trivsel til trods for at man er rask i medicinsk forstand.

Trivsel kan måles på mange måder. I KRAM-undersøgelsen blev trivsel målt i forhold til spørgsmål om stress, søvnmønstre og sociale relationer.

Menneskers lyst til og forudsætning for at leve sundt er påvirket af hvordan de trives. Oplevelser, fællesskaber og rammer omkring mad og måltider og bevægelse har fx stor indflydelse på lysten til såvel at spise og drikke som til at bevæge sig. ”Usunde vaner” er ofte forbundet med (mis) trivsel (som blandt andet stress, søvnmangel, mobning, magtesløshed, lavt selvværd, manglende sociale fællesskaber osv.) Trivsel og dennes samspil med helbredet er således yderst kompleks.

I Guldborgsund Kommunes sundhedspolitik og tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse ses trivsel som en integreret del af det sunde liv.

Med andre ord kan trivsel ses som en en social betingelse for det sunde liv.

Senest opdateret:  12. Januar 2012

Borger

Kontakt
Sundhed & arbejdsmiljø
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

Mail: sundhed@guldborgsund.dk