Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Lær at takle kroniske smerter

Mennesker, der har kroniske smerter, har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, selv om årsagerne til de kroniske smerter kan være meget forskellige. Nogle mennesker har lændesmerter, nakkesmerter eller smerter der går fra skulderen og ud i armen. Andre lider af mere komplekse regionale smerteforstyrrelser og nogle har smerter efter traumatiske ulykker eller ved slet ikke hvor smerterne kommer fra.

Nyt kursus i 2012

Kurset starter d. 20. februar i Nykøbing Falster.

 

Du kan tilmelde dig og få flere oplysninger om kurset

Susanne Ahrensberg, Guldborgsund Kommune, telefon 25 18 05 61 alle hverdage undtaget onsdag kl. 8-9.
Karen Rasmussen, Lolland Kommune, telefon 54 67 69 57 alle hverdage kl. 8-9. 

FORMÅL
Som kronisk smertepatient, skal du ikke bare håndtere smerterne, men også de
konsekvenser, sygdommen har for dit liv – arbejdsmæssigt, socialt og praktisk.
Formålet med kurset er at give dig inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv
selv om du har kroniske smerter. På kurset er der fokus på at tackle de problemer
og udfordringer der følger af kroniske smerter, så det er dig – og ikke smerterne –
der styrer dit liv.

DU KAN DELTAGE
Kurset henvender sig til voksne, der har haft kroniske smerter i mere end 3-6
måneder, og hvor intensiteten af smerterne er betydeligt forstyrrende for dit
hverdagsliv. Du er velkommen til at invitere din pårørende med på kurset.
På hjemmesiden www.patientuddannelse.info kan du finde ud af, hvor kurset
afholdes.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om muligheden for
at komme på kursus. Der er 12-18 deltagere pr. kursus.

 

Alle er lige – også instruktøren

Det er et afgørende princip, at alle på kurset kender til det at have kroniske
smerter. Det indebærer, at det er mennesker, der selv har oplevet kroniske
smerter, der underviser. Instruktøren ved altså, ‘hvor skoen trykker’, og hvordan
det føles, når smerter sætter begrænsninger i hverdagen.
Ud over at kende problemerne indefra har instruktørerne gennemført en
systematisk uddannelse, der gør dem i stand til at lede kurser for mennesker med
kroniske smerter.


Sådan foregår det

Arbejdsformen på kurset vil veksle imellem foredrag fra instruktørerne,
erfaringsudveksling, øvelser og individuelt arbejde.
Det handler ikke om, at du skal præstere noget bestemt. Og du vil ikke blive udsat
for prøver eller eksamen af nogen art. Tværtimod vil du – og de andre deltagere
– blive bedt om at evaluere kurset: Hvad fik du ud af det? Har kurset levet op til
dine forventninger, og har det givet dig ny inspiration?


Ingen talepligt, men tavshedspligt

På kurset vil I komme ind på emner, som er aktuelle for dit liv og din situation.
Men du vil ikke blive presset til at fortælle mere om dig selv, end du ønsker.
Du kan nøjes med at lytte, hvis du har det bedst med det.
Til gengæld skal det, der bliver sagt på kurset, behandles fortroligt. Det betyder,
at du ikke må fortælle videre, hvad du får at vide om medkursisternes private
forhold.


På kurset arbejdes der med følgende emner:

  • Pacing – at skabe en balance mellem aktivitet og hvile
  • Muskelafspænding
  • Let fysisk aktivitet
  • Kommunikation
  • Vanskelige følelser
  • Medicinforbrug
  • Håndtering af træthed
  • Tankens kraft
  • Problemløsning
  • Valg af behandlingsmetoder


 

Kontakt

Koordinator Susanne Ahrensberg på telefon 2518 0561 kl. 8.00 til 9.00 - undtagen onsdag. Mailadressen er sar@guldborgsund.dk

Patient Netværket – se Guldborgsund Frivilligcenters hjemmeside

Lokale patientforeninger – se Guldborgsund Frivilligcenters hjemmeside 

 

Senest opdateret:  24. Januar 2012

Borger

Kontakt

Sundhed & arbejdsmiljø
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 22 04

Mail: sundhed@guldborgsund.dk