Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Anmeldelse af visse miljømæssige aktiviteter

iljømæssige forholdsregler ved bygge- og anlægsarbejde m.m.

Jf. bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter – bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 med senere ændringer, skal flere midlertidige aktiviteter anmeldes til Guldborgsund Kommune min. 14 dagen inden igangsætning. Bekendtgørelsen kan hentes her.

Aktiviteterne er bl.a.:
• Bygningsnedrivning og andre støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter. Bygningsnedrivning skal dog anmeldelse 4 uger inden jf. byggeloven, til Byggemyndigheden.
• Støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling eller lignende udendørs aktiviteter.
• Overfladebehandling af større stålkonstruktioner.
• Støj- eller støvfremkaldende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt, f.eks. nedknusning af beton.
• Asfaltanlæg m.v.

Klik her for at hente skema til anmeldelse af de midlertidige aktiviteter.

Kommunen kan ved væsentlige gener give påbud om afhjælpning af gener og – om nødvendigt – nedlægge forbud mod arbejdet.

Ved bygge- og anlægsarbejder på arealer, der er kortlagt af Region Sjælland, skal Natur, Miljø & Plan kontaktes for rådgivning om f.eks. ansøgning om Regionens tilladelse til projektet, om projektet kræver en § 8 tilladelse, jf. jordforureningsloven, og om eventuelt flytning og genanvendelse af forurenet jord. Du kan på Regions hjemmeside se, om det areal hvorpå arbejdet skal foregå er kortlagt - http://webkort.regionsjaelland.dk/.

Arbejde med asbestholdige materialer som f.eks. eternittage skal overholde Arbejdstilsynets anvisninger. Du kan læse mere om asbest her

Støj, vibrationer og støv
Ved valg af maskiner og arbejdsmetoder samt ved indretning af byggepladsen skal der tages hensyn til støj, vibrationer og støv, så omgivelserne generes mindst muligt.

Inden arbejdet påbegyndes, bør bygherren orientere de omkring boende om arbejdets omfang og de gener, der evt. kan opstå. Orienteringen bør ske 14 dage før arbejdet påbegyndes.

For støj gælder følgende vejledende grænseværdier:

Arbejdstidspunker Støjgrænse 
Hverdage kl. 7.00 – 18.00
Lørdage kl. 7.00 – 14.00 
70 dB(A)

Aften kl. 18.00 – 22.00
Lørdage kl. 14.00 – 22.00
Søn- og helligdage kl. 7.00 -22.00

45 dB(A)
Nat kl. 22.00 – 7.00
(spidsværdi max 55 dB(A))
40 dB(A)

Grænserne, på nær spidsværdier, er angivet som de ækvivalente korrigerede støjniveau, og gælder ved omkringliggende boliger og andre følsomme områder.

De målte maksimalværdier for vibration må ved de omliggende boligbebyggelser ikke overstige 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau).

Normal arbejdstid
Midlertidige arbejder skal tilstræbes udført inden for normal arbejdstid, der på hverdag er fastsat til kl. 7.00 – 18.00 og lørdag kl. 7.00 – 14.00.

I praksis er det ikke muligt at udføre nogen former for støjende aktiviteter udenfor normal arbejdstid uden at overskride støjgrænserne ovenfor.

Kommune kan på forhånd stille vilkår om f.eks. støjbegrænsning, og ved væsentlige gener (støj, støv, vibration m.v.) kan kommunen give påbud om, at generne skal afhjælpes.

Affald
Enhver type bygningsaffald skal sorteres og bortskaffes efter de gældende regler i bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald, bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010. Bygge- og anlægsaffald til genanvendelse skal sorteres på stedet, i rene fraktioner og som minimum sorteres i følgende fraktioner:
• Natursten, f.eks. granit og flint.
• Uglaseret tegl (mur- og tagsten).
• Beton.
• Blandinger af stenmaterialer, uglaseret tegl og beton.
• Jern og metal.
• Gips
• Stenuld

Det skal sikres, at alt andet end mørtel og evt. armeringsjern er frasorteret og særskilt håndteret, herunder at PCB-holdig fugemateriale er identificeret, frasorteret og særskilt håndteret.
Termoruder skal udsorteres og om muligt genanvendes. Termoruder, der ikke er egnede til genanvendelse, skal destrueres eller deponeres.

Affaldet må ikke indeholde forurenede materialer eller stoffer i et sådant omfang eller af en sådan art og koncentration, at genanvendelsen af affaldet kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Affaldet må således ikke indeholde forurenende stoffer, herunder stoffer, der kan give anledning til forurenende nedsivning til jord eller grundvand, herunder f.eks. imprægneret træ og andet organisk materiale, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak etc.

Guldborgsund Kommune har udarbejdet en sorteringsvejledning over hvilke fraktioner bygningsaffald skal sorteres i, vejledningen kan ses her

Uforurenet bygge- og anlægsaffald må uden tilladelse genanvendes til samme eller beslægtede formål, som affaldsmaterialerne har været brugt til hidtil, dvs. genanvendelse af teglsten som tegl, forskallingsbrædder som sådanne, gulvbrædder som gulvbrædder etc. Endvidere må uforurenet bygge- og anlægsaffald efter forarbejdning genanvendes som erstatning for primære råstoffer.

Senest 2 uger inden anvendelse af uforurenet bygge- og anlægsaffald som erstatning for primær råstoffer skal det anmeldes skriftligt til Natur, Miljø & Plan. Skema til brug for anmeldelsen kan hentes her.

Forurenet jord, nedgravede tanke og olieudskillere
Hvis der under et gravearbejde m.v. observeres jord, som kan være forurenet med slagge, olie eller kemikalier, skal arbejdes straks standses, og Natur, Miljø & Plan underrettes. Se endvidere reglerne for jordflytning her. (link til vores hjemmeside om jord)

Der skal inden et gravearbejde påbegyndes træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grund, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.
Tages en nedgravet eller overjordisk olietank ud af brug, skal Natur, Miljø & Plan have besked om, hvordan tanken ønskes sløjfet. Afmeldingsskema kan hentes her (link til blanketsystemet). Yderligere vejledning kan fås ved henvendelse til Natur, Miljø & Plan.

Evt. afblænding af en olieudskiller eller afblænding af kloaker i øvrigt skal foretages korrekt af en autoriseret kloakmester. Sløjfningen skal, som alt andet kloakarbejde, anmeldes til Byggemyndigheden. Autoriserede kloakmestre kan findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside

Rotter
Hvis der under arbejdet konstateres rotter, skal firmaet Kiltin A/S kontaktes på tlf. 40 30 26 67 (kl. 8.00-12.00) eller pr. mail guldborgsund@kiltin.dk.

Ved nedrivning og ombygning kan der forekomme rotter, hvilket kan forhindres ved at afproppe kloakken. Tilladelse og yderligere vejledning fås ved henvendelse til Byggemyndigheden i Guldborgsund Kommunen.

Skemaer
Guldborgsund Kommune har følgende skemaer, der kan anvendes ved anmeldelse:
• Anmeldelse af midlertidige aktiviteter - PDF
• Anmeldelse af/ansøgning om bygningsnedrivning
• Anmeldelse af flytning af forurenet jord
• Anmeldelse af asbestholdigt affald
• Afmelding eller tilmelding af olietank
• Anmeldelse af kloakarbejde

Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til Guldborgsund Kommune.

Ved akut forurening ring straks 114.

En hurtig alarmering er vigtig og vil forbedre mulighederne for at begrænse skadens omfang.

Senest opdateret:  06. Februar 2012

Borger