Der bor 1,35 mill. mennesker i Femern Regionen. Fra 2020 åbnes den direkte landfaste forbindelse mellem den tyske og den danske del af den nye samlede Femern Region.
I Guldborgsund Kommune har vi allerede gode forbindelser til det østlige Europa via Gedser. Den forbindelse bliver allerede fra 2012 væsentligt forbedret, når Scanlines indsætter nye færger med dobbelt kapacitet fra Gedser til Rostock.
Vi går en tid i møde med forbedrede forbindelser og et kæmpe anlægsarbejde. Det skal vi have det bedst mulige ud af.
FERMERN BÆLT STRATEGIENS OVERSKRIFTER:
Vi skal være et logistisk knudepunkt med flere motorvejsnære erhvervsarealer og flere virksomhedslokaliseringer. Vi skal gøre attraktionerne i området tydeligere og styrke dem, og vi skal have mere bæredygtighed øverst på dagsordenen.
Vi skal skabe og styrke erhvervsklynger indenfor logistik og turisme. Derudover vil vi styrke videnserhvervene og forhøje kvalifikationsniveauet i arbejdsstyrken.
PROJEKTER PÅ BAGGRUND AF STRATEGIEN:
- Vi arbejder aktivt på at etablere en ny erhvervspark på Nordfalster med motorvejsnære erhvervsarealer og gode adgangsforhold
- Vi arbejder aktivt for at styrke transportcentret med afkørsel 43 Nørre Alslev: Cargo Syd
- Vi arbejder for at få en station med mulighed for højhastighedstoge og en ny linjeføring uden om Nykøbing
- Vi arbejder for at udbygge Orehoved Havn til kommunens største erhvervshavn til brug for fremstilling af elementer og til opbevaring ved etableringen af broen
- Vi arbejder med nye og stærkere strukturer for turismeerhvervene
Senest opdateret:
15. Januar 2012