Helhedsplanen for Gedser.
TILBAGE TIL GEDSER.NU
Helhedsplan vedtaget
Guldborgsund Byråd har på sit møde den 9. september 2010 vedtaget den endelige helhedsplan. Helhedsplanen er nu trykt på både dansk og tysk og kan hentes på Rådhuset på Parkvej. Klik her for at se den vedtagne helhedsplan.
Høringssvar til helhedsplanen for Gedser
Forslaget til Gedser helhedsplan har været i offentlig høring i perioden fra den 28. juni til den 6. august. Ved høringsperiodens udløb var der indkommet høringssvar, som kan ses her.
Styregruppen for Gedserindsatsen har behandlet høringssvarene og forslaget til Gedser helhedsplan på sit møde den 11. august.
Såvel Erhvervs- & Turismeudvalget og Teknik- & Miljøudvalget har behandlet høringssvarene og forslaget til Gedser helhedsplan den 17. august.
Den videre proces
Økonomiudvalget behandler høringssvarene og forslaget til Gedser helhedsplan på sit møde den 30. august med henblik på, at Byrådet tager stilling til vedtagelse af helhedsplanen på mødet den 9. september.
Anden offentlighedsperiode
28. juni - 6. august 2010
Forslaget til Gedser helhedsplan er i offentlig høring fra den 28. juni til den 6. august. Helhedsplanen kan downloades her
Helhedsplanen er en retningsgivende plan, der skal inspirere og styre udviklingen af Gedser, der har et stort turistmæssigt potentiale med den helt særlige men udfordrende placering i forhold til infrastruktur og natur.
Bemærkninger og kommentarer til Gedser helhedsplan kan sendes til Chefkonsulent Martin Weis Holm, enten pr. mail til mwh@guldborgsund.dk eller pr. post til Guldborgsund Kommune, Stab og Plan, att.: Chefkonsulent Martin Weis Holm, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.
Helhedsplanen kan også rekvireres i papirformat hos Erhverv & Plan-afdelingen så længe lager haves.
Der er frist for bemærkninger den 6. august.
SE REFERAT FRA BORGERMØDET OM GEDSER HELHEDSPLAN DEN 28. JUNI 2010 - PDF
kommentarer til første offentlighedsperiode
Der er indkommet 23 kommentarer til Helhedsplanen for Gedser, første offentlighedsperiode 14. januar - 8. februar 2010.
Resume af indkomne kommentarer
Alle kommentarer i deres fulde ordlyd
Gedser Helhedsplan
- Idèskitser i offentlig høring
På borgermødet den 14. januar i Østersøhallen blev der præsenteret to forskellige idèskitser til en fremtidsvision for Gedser.
Idèskitserne er en del af arbejdet med at udvikle en helhedsplan for Gedser, og de er i offentlig høring fra den 14. januar til den 8. februar 2010.
Helhedsplanen skal inspirere og styre udviklingen af Gedser, der har et stort turistmæssigt potentiale med den helt særlige men udfordrende placering i forhold til infrastruktur og natur.
Bemærkninger og kommentarer til idèskitserne kan sendes til Udviklingskonsulent Kirsten Juni, enten pr. mail til kiju@guldborgsund.dk eller pr. post til Guldborgsund Kommune, Stab og Plan, att.: Udviklingskonsulent Kirsten Juni, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.
Der er frist for bemærkninger den 8. februar.
Se Brian Gardner Mogensen og Dan Hasløvs inspirerende indlæg korrigeret den 20. januar 2010
Se folderen med idèskitserne. korrigeret den 20. januar 2010
Se referat fra borgermødet den 14. januar 2010
-første afrapportering i forbindelse med udarbejdelse af Gedser Helhedsplan 2009-2010
I denne rapport kan du se to meget indledende visionsskitser for Gedser og Gedser Odde. Rapporten sammenfatter desuden resultaterne af fase 1 for perioden september til november 2009. Der er gennemført en række analyser, interviews m.v. med lokale interessenter, potentielle investorer og andre, der kan tænkes at bidrage til Gedsers udvikling.
Se første afrapportering
Se situations- og markedsanalyse korrigeret 18. februar 2010
Vinder af konkurrencen om en helhedsplan
Stor interesse for at gøre Gedser investorparat Helhedsplan i udbud med prækvalifikation
Formålet med en helhedsplan for Gedser
Senest opdateret:
08. Februar 2012