Børnepasning sikret
Pasningen er sikret for de 50 børn i børnehaven Sundtoften, der nytårsnat blev hærget af en brand.
Kommunen har fået en lejeaftale i stand for Industriparken 1 i Sundby - en bygning, der tidligere har været anvendt til børnehave.
Børnene rykker ind i de nye omgivelser allerede i dag, onsdag.
Da børnehaven er meget medtaget, har kommunen sikret, at der er mulighed for at kunne leje de nye lokaler i en 6 måneders periode frem.
Den lokale avis, Lolland-Falsters Folketidende, har sat gang i en indsamling af brugt legetøj til Sundtoftens børn.
Senest opdateret:
12. Januar 2007