Problemer med telefonerne |
Problemer med telefonerne
Guldborgsunds første åbnings-dag var præget af problemer med telefonerne.
Fra morgenstunden var der lang kø i omstillingen, og i formiddagens løb brød systemet ned, så der i adskillige timer ikke kunne ringes til kommunen udefra.
Nedbruddet skyldtes en software-fejl, som nu er rettet.
Kø-problemet risikerer derimod beklageligvis stadig at være aktuelt.
De kommunale telefoner var lukket mellem fra 22. og 31. december, og det betød et ekstra pres på telefonerne den første dag efter nytår.
Dertil kommer, at der ikke var tid til at oprette alle omstillings-borde i den nye kommune i tiden fra Storstrøms Amts lukning til Guldborgsunds åbning. Der var altså færre omstillingsborde end beregnet på førstedagen.
Men problemet med telefon-kø kan stadig opstå, hvis der er mange samtidige opringninger til kommunen.
Vi arbejder i øjeblikket intenst på at løse problemet, og foreløbig bliver alle interne opkald styret uden om hovednummeret, så borgernes opkald får fortrinsret.
Guldborgsund Kommune håber på borgernes tålmodighed og henviser i øvrigt til Borgerservice, tlf. 54 73 11 00, eller nød-numrene, som du finder til højre på siden.
Senest opdateret:
29. December 2008