Genveje

Guldborgsund Kommune
 

"Vand-vittige" juledage

"vand-vittige" juledage

De to svømmecentre på Falster, SvømmeCenter Falster og Nordfalster Svømmecenter er i et rigtig godt julehumør, og det markeres i dagene op til jul, med nogle ”vand-vittige juledage”, hvor åbningstiderne udvides ligesom der tilbydes ”julevenlige” priser med masser af gode tilbud inden vi når den 24. december 2009. 

I Svømmecenter Falster i Nykøbing Falster er priserne sat ned i dagene fra den 19.-22. december 2009, og åbningstiderne er i weekenden op til jul udvidet med en enkelt time.

De ”vand-vittige” juledage i SvømmeCenter Falster byder også på en ”premiere” i Nykøbing Falster, idet der i de sene aftentimer fra den 19.-22. december 2009 tilbydes ”stillesvømning” i alle 3 bassiner, og hvor kan ”stresses af” til en intim stemning med stearinlys og dæmpet musik.  Det er en idé som er taget fra Nordfalster Svømmecenter som har haft stor succes med dette tiltag, og dette kan der nu også tilbydes i Svømmecenter Falster.  Derudover  er der også budt op til morgenhygge for morgensvømmerne de sidste to åbningsdage inden jul, hvor der udover morgensvømning tilbydes morgenbrød til morgensvømmerne.

Stillesvømning

I Nordfalster Svømmecenter er der også masser af ”vand-vittige” aktiviteter i dagene op til jul, og det starter allerede fredag den 18. December hvor der bydes op til arrangementet ”kan julemanden svømme?” – et noget anderledes julearrangement end man måske er vant til – og hvor der blandt andet også skal skal danses rundt om juletræet i bassinet.  Lørdag og søndag i weekenden op til jul er der offentlig svømning fra kl. 10-14, og mandag og tirsdag er morgensvømning med morgenbrød.

Mandag aften er der her også mulighed for at slappe helt af, inden julen bliver nået, med Svøm og Slap af, hvor det er muligt at svømme i rolige omgivelser, med stearinlys og neddæmpet musik.

Såvel Cafe Snik Snak i Svømmecenter Falster, som Cafe Delfinen i Nordfalster Svømmecenter har rigtige gode juletilbud i forbindelse med de ”vand-vittige” juledage.

Morskabsbassin

Der kan læses mere om de  festlige juledage i de to svømmecentre på hjemmesiderne www.sc-falster.dk og www.n-sc.dk 

 

Senest opdateret:  07. December 2009