kunstpuljen guldborgsund
I 2009 er det muligt at søge om støtte til udsmykning af kommunale bygninger. Puljen kan søges af skoler, institutioner eller af kommunens administrative afdelinger – alle i samarbejde med professionelt arbejdende kunstnere.
Puljen er på 150.000 kroner og Kultur- og Fritidsudvalget vil gerne anvende pengene på to måder:
1. Kunstudsmykningsprojekter i samarbejde med professionelt arbejdende kunstnere.
2. Kunstindkøb, varetaget af et kunstfagligt udvalg.
Udvalget prioriterer ansøgninger, der eksperimenterer og udfordrer den offentlige udsmykning, som vi normalt forstår den.
Det skal være sjovt og alvorligt, det skal skabe glæde og eftertænksomhed, det skal forandre hverdagen på skolen, på arbejdspladsen og på institutionen. Udsmykninger kan både være det traditionelle maleri på væggen, men det kan også være rum, der omformes, helhedsløsninger der inddrager lys og lyd eller eksperimenter med anderledes gruppe- eller projektrum.
Projekterne skal under alle forhold være målrettet mod brugerne og skal have høj faglig standard.
De penge, der ikke kan fordeles til udsmykningsprojekter, vil blive anvendt til indkøb, som vil blive varetaget af et kunstfagligt udvalg, der udskiftes hvert fjerde år. Værkerne vil blive indkøbt særligt til den sammenhæng de skal indgå i.
Ansøgningsfristen for udsmykningsprojekter i 2009 er mandag d. 2. marts.
For spørgsmål og vejledning kontakt kulturkonsulent Kathrine Olldag Mazanti, katm@guldborgsund.dk Tlf: 54 73 15 22
Hent et ansøgningsskema
Senest opdateret:
07. Januar 2009