Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Tilfredshed med lærerens nye arbejdstidsaftale

tilfredshed med lærerens nye arbejdstidsaftale

Som en af blot 6 kommuner i Region Sjælland har lærere og børnehaveklasseledere på folkeskolerne i Guldborgsund Kommune siden august 2009 arbejdet efter en ny arbejdstidsaftale der bygger på overenskomst aftalen fra 2008.

2008 aftalen er markant forskellig fra aftalen fra 2005. Den gør først og fremmest op med flere års tælleri - da den tildeler timerne via en faktor. Faktoren er på 2,24, hvilket medfører at en lærer for hver klokketime hun underviser, får tildelt 2,24 arbejdstime - men så er der samtidigt afregnet for alle de opgaver der ligger i tilknytning til undervisningen; forberedelse, opgaverettelse, skole/hjemsamarbejde, fællesplanlægning, lærerens faglige opdatering, pauser, gårdvagt m.v.

Der er tale om en markant kulturforandring hvor lærer og primært det team de arbejder i, har fået mere ansvar for at fordele arbejdsopgaverne i mellem sig. Dette fornyer skolelederens opgave, der bl.a. skal i dialog med lærerteamene om de rammer de har for at løse deres opgave.

Men et er en aftale på papir, noget andet er hvordan den fungerer i praksis. Derfor har Lolland-Falster lærerforening og undervisningsafdelingen i Guldborgsund Kommune gennemført en evaluering af aftalen blandt lærer, børnehaveklasseleder og skoleleder.

Generelt er skolelederne en mere begejstret for aftalen end lærer og børnehaveklasseleder. Men overordnede taler evalueringen sit klare sprog - der er generelt stor tilfredshed med aftalen både blandt lærer, børnehaveklasseleder og skoleleder.

Som et eksempel kan nævnes at når det handler om hvorvidt lærerteamet har mulighed for at tilrettelægge og løse den samlede undervisningsopgave på en fleksibel og ubureaukratisk måde mener næsten alle skoleledere at aftalen har givet teamet disse muligheder - hvilket er flertal af lærere og børnehaveklasseledere er enige i.

Klik her for at se hele undersøgelsen - PDF

Senest opdateret:  26. Februar 2010