Udledningstilladelse til Prinsholmen/Fejøgade og del af Brovejen |
UDLEDNINGSTILLADELSE
Krydset Prinsholmen/Fejøgade og del af Brovejen i Nykøbing skal ombygges og i den forbindelse er der meddelt tilladelse til at overfladevandet fra 10.090 m2vejareal må udledes til Guldborgsund. Før udledningen renses vandet gennem sandfang og lameludskiller.
Vejvandet udledes til Guldborgsund gennem en eksisterende udløbsledning.
Der er vilkår om, at spildevandet skal renses i et sandfang og en lameludskiller, så der ikke kommer olie ud i Guldborgsund. Desuden er der vilkår om, at der ved større uheld med spild af dieselolie eller lignende skal kunne lukke for udløbet til Guldborgsund.
Enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen, kan klage over den til Miljøklagenævnet. Send klagen til Guldborgsund Kommune, Natur og Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Klagen skal være modtaget hos os senest 3. marts 2010 kl. 15. Vi sender klagen videre til Miljøklagenævnet.
Yderligere information kan fås på telefon 54 73 19 86.
Senest opdateret:
01. Februar 2010