Anden uddeling af kommuneplanpuljen
Kommuneplanpuljen er oprettet i forlængelse af Guldborgsund Kommunes kommuneplan 2009 – 2021. Kommuneplanpuljen kan søges til projekter, der understøtter udviklingen i Guldborgsund Kommune i den retning, der er beskrevet i kommuneplanens indsatsområder.
Kommuneplanpuljen er oprettet med henblik på at borgerne selv kan føre deres planer ud i livet, så længe de understøtter kommuneplanen.
Kommuneplanpuljen yder tilskud til projekter med op til 50 % af udgifterne.
Det maksimale tilskud for projekter med lokal virkning er på 300.000 kr., mens der kan tildeles op til 500.000 kr. til projekter med virkning i hele kommunen. Den nedre grænse for tilskud er 25.000 kr.
Et lokalt projekt udføres ét lokalt sted og er til gavn for et lokalt område. Projekter ”med virkning i hele kommunen” kan enten gennemføres i hele kommunen, eller på et eller flere steder, men være til gavn for hele kommu-nen.
Ansøgninger behandles af Økonomiudvalget 2 gange om året, efter indstiling fra et tværgående embedsudvalg og fagudvalget, næste gang i oktober.
Frist for indsendelse af ansøgninger til næste uddelingsrunde er den 1. juli.
Klik her for flere oplysninger om Kommuneplanpuljen.
Senest opdateret:
19. Marts 2010