Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Følg strømmen og sluk lyset

Følg strømmen og sluk lyset

Den 27. marts kl. 20.30-21.30 slukker verden lyset. Det sker for at sætte fokus på vores udledning af CO2 og den globale opvarmning.

Men hvis du slukker det elektriske lys og tænder et fyrfadslys, så udleder du måske mere CO2. Et fyrfadslys af paraffin udleder næsten dobbelt så meget CO2 som en elsparepære på 7W.

Brug i stedet timen den 27. marts til at gå en tur i dit hjem, og find de steder, hvor du kan nedsætte dit energiforbrug og dermed udledningen af CO2.

HER KAN DU SPARE
  • Lavenergipærer bruger 4 gange mindre strøm end glødelyspærer og holder meget længere.
  • Et fyrfadslys af paraffin udleder ca. dobbelt så meget CO2 som en 7 watts pære og fyrfadslyset giver mindre lys. Brug lavenergipærer – også til hygge.
  • Stereoanlæg, computer, TV, internetforbindelse mm. behøver ikke at stå stand by. Tænd for strømmen, når der er brug for det.
  • Sluk lyset i de rum, som du ikke opholder dig i.
  • Nyt energirigtigt vvs og hårde hvidevarer kan spare meget energi og mange penge.
  • Isoler huset, hvis det ikke er isoleret i forvejen.

Med andre ord Følg strømmen og sluk lyset

Senest opdateret:  23. Marts 2010