Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Fremme af reguleringsprojekt på det offentlige vandløb 65F1, Lisegårdløbet

Fremme af reguleringsprojekt på det offentlige vandløb 65F1, Lisegårdløbet

Vandløbsmyndigheden Guldborgsund Kommune har besluttet at fremme et projekt, hvori der søges om at oprense vandløb nr. 65F1 Lisegårdløbet til regulativmæssig bundkote på strækningen st. 0-1140. Vandløbet ligger mellem Horbelev og Bønnet. Baggrunden for projektet er, at der har ansamlet sig materiale op til 30 cm over regulativmæssig bund, og at der heri er der dannet en ny, sekundær fast bund, som flere steder ligger over den regulativmæssige bundkote. Ved oprensningen fjernes den ny sekundære faste bund. Klik her for projektbeskrivelse inklusiv kort - PDF.

Hvis du har bemærkninger til projektet, skal du sende dem til vandløbsmyndigheden: Guldborgsund Kommune, Natur og Miljø, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F eller på mailadressen natur-miljoe-plan@guldborgsund.dk. Bemærkningerne skal være modtaget senest d. 21. april 2010.

Bemærkningerne vil indgå i arbejdet med den efterfølgende godkendelse af projektet.


VVM-screening
Guldborgsund Kommune har foretaget VVM-screening af projektet. Vi har vurderet projektets indvirkning på miljøet i forhold til bl.a. projektets dimension, dets placering i landskabet og i det pågældende naturområde.

Screeningen har vist, at projektet ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet forudsætter derfor ikke et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse.

Miljøvurderingen kan påklages direkte til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller på mailadressen nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet senest d. 21. april 2010 inden kontortids ophør. Naturklagenævnet skal modtage et gebyr på 500 kr. for at behandle klagen. Hvis du vil indbringe spørgsmål om afgørelsens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen af denne annonce.

For mere information kontakt Karen-Marie Vinther-Larsen, Natur og Miljø, tlf. 54 73 20 02.

Senest opdateret:  18. August 2010