Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom

Kurset ”Lær at leve med kronisk sygdom” kan give dig redskaber til bedre at kunne mestre udfordringer i hverdagen som følge af kronisk sygdom – og derigennem øge livskvaliteten. Kurset henvender sig også til pårørende til personer med kronisk sygdom. Nye kurser starter i april og maj.

Kursisterne er glade for kurset, der gør det lettere at leve med en kronisk sygdom, som f.eks. diabetes, hjertesygdom, gigt eller kræft. ”Mange kursister oplever, at der pludselig bliver overskud til andet i deres liv end sygdom”, fortæller den nye koordinator Susanne Ahrensberg.

Der har været afholdt 8 kurser i ”Lær at leve med kronisk sygdom” med 12-18 tilmeldte kursister pr. hold. Kursisterne har været i alderen fra 18-76 år. Kurset er et 15 timers kursus, der løber over 6 uger med 2 1/2 time om ugen. Det er vigtigt at man kommer alle 6 gange.

Kurset udbydes i samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Forårskurserne starter denne gang i Maribo den 12. april 2010 og i Nykøbing F den 3. maj 2010. Du kan tilmelde dig eller få oplysninger om kurset hos Susanne Ahrensberg på telefon 25 18 05 61 alle hverdage klokken 8-9 (undtaget onsdag) eller hos Karen Rasmussen på telefon 54 67 69 57 alle hverdage klokken 8-9.

Læs mere på www.guldborgsundhed.dk eller www.lolland.dk.

Senest opdateret:  04. Marts 2010