30 lærere og pædagoger opsagt |
Det er med stor beklagelse Guldborgsund kommune har opsagt 30 lærere og pædagoger.
Begrundelsen for denne beklagelige information er, at vi oplever et markant fald i elevtallet på skolerne. Det er både et generelt fald i elevtallet, grundet små årgange og en fraflytning fra kommunen og flere elever i frie grundskoler.
Faktorer, der påvirker klassedannelsen på skolerne og derved antallet af lærere og børnehaveklasseledere.
• 12 lærere forlader skolerne til sommerferien af forskellige årsager – enkelte har benyttet sig af vores tilbud om en fratrædelsesordning.
• 27 lærere og 3 pædagoger har i dag modtaget en påtænkt opsigelse.
• Herudover bliver 14 lærere forflyttet til en anden skole.
• Opsigelserne og forflyttelserne har virkning fra 1.8.2012
Undervisningschef Morten Mygind Jensen udtaler, at det er meget ærgerligt og beklageligt, at vi er i den situation, hvor vi skal nedlægge stillinger. For skolerne kommer denne proces på tværs af det gode arbejde, der er i gang alle steder. Skolerne er kun lige kommet igennem de forandringer, der fulgte med beslutningen om den ændrede skolestruktur. Skolerne er stærkt optaget af arbejdet med at etablere en ny kultur og implementere de mange forandringer, som er besluttet den sidste tid. Jeg håber og tror på vi fortsat kan holde fokus på de mål og visioner vi har for udviklingen af vores folkeskole – også på dage som denne.
Senest opdateret:
04. Februar 2012