Fremme af vandløbsprojekt |
Vi har besluttet at fremme et projekt, hvori der søges om at udlede drænvand til det offentlige vandløb 86, Nordkanalen.
Vandløbsmyndigheden Guldborgsund Kommune har besluttet at fremme et projekt, hvori der søges om at etablere et privat pumpeanlæg på den eksisterende drænledning ved Gnaverhavens Grundejerforening, 4870 Væggerløse, med udledning til det offentlige vandløb 86, Nordkanalen.
Formålet med projektet er at hindre oversvømmelse af sommerhusområde ved at sikre afledning af regnvand og hindre tilbageløb af vand fra Nordkanalen ved høje vandstande i denne. Se link nederst.
Hvis du har bemærkninger til projektet, skal du sende dem til vandløbsmyndigheden:
Guldborgsund Kommune
Natur, Miljø & Plan
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
eller
natur-miljoe-plan@guldborgsund.dk
Bemærkningerne skal være modtaget senest den 7. marts 2012.
Bemærkningerne vil indgå i arbejdet med den efterfølgende godkendelse af projektet.
VVM-screening
Guldborgsund Kommune har foretaget VVM-screening af projektet. Vi har vurderet projektets indvirkning på miljøet i forhold til blandt andet projektets dimension og dets placering i landskabet.
Screeningen har vist, at projektet ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet forudsætter derfor ikke et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse.
Miljøvurderingen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Der kan kun klages over retlige spørgsmål. Klagen skal være skriftlig og skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, eller på e-mail til nmkn@nmkn.dk.
Klagefristen er den 7. marts 2012 kl. 16.00. Klagegebyret er 500 kr. for privatpersoner og 3000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret betales tilbage, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen.
For mere information kontakt Christina Lund Løjtnant, Natur, Miljø & Plan, telefon 54 73 21 47
Senest opdateret:
17. Februar 2012