Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Guldkanon boglancering

Guldborgsund Kommune har den store fornøjelse at invitere alle interesserede til lancering af bogen GULDKANON – GULDBORGSUND KULTURKANON.

Festlighederne finder sted mandag den 3. juli kl. 15 på Marielyst Strand. 

Her byder Kultur, Turisme & Bosætningsudvalget på bobler og lækkerier og ønsker de 37 kanoniserede steder/oplevelser tillykke samt uddeler diplomer og bøger til de personer, der står bag de 37 kulturperler.

Kultur, Turisme & Bosætningsudvalget ser frem til endelig at kunne vise bogen frem. Formand Martin Lohse udtaler:

”Vi glæder os i den grad til at dele Guldkanon med alle, både dem, der bor her i vores skønne område og dem, der kommer på besøg og søger inspiration til, hvad man kan opleve i Guldborgsund. Ikke mindst fordi de valgte emner er stemt ind af alle os, der bor her – netop dét synes jeg er et stort kvalitets-stempel.”

GULDKANON – GULDBORGSUND KULTURKANON er skabt af kommunens mange engagerede borgere, som har valgt, hvilke kulturelle steder og begivenheder man sætter allermest pris på ved indstilling af emner og i en efterfølgende af-stemning. Resultatet er en perlerække af oplevelser i naturen, historien og fæl-lesskaberne rundt omkring på Falster og det østlige Lolland.

Selve bogen er udarbejdet af forfatter Abelone Glahn, fotograf Ingrid Riis og grafiker Mette Glyholt.

En oversigt over de 37 kulturelle steder/værdier/oplevelser, som borgerne har valgt ind i Guldkanon, findes her: www.guldkanon.dk. Hjemmesiden opdateres med flotte billeder og beskrivende tekster med mere, når bogen er præsente-ret.

Find vej

Bogpræsentationen finder sted på Marielyst Strand til venstre for gangbroen, når diget i forlængelse af Marielyst Strandvej passeres.

Kontaktpersoner

For flere oplysninger, kontakt formand for Kultur, Turisme og Bosætningsudval-get, Martin Lohse på telefon 25 18 18 13 eller kulturkonsulent Katha Qvist, 25 18 00 03 eller på mail kq@guldborgsund.dk.

Pressen er velkommen.

Forsidefoto til bogen; sundet, som lægger navn til kommunen (foto: Ingrid Riis)

Senest opdateret:  03. Juli 2017