Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Vores Guldborgsund er netop gået i luften

- fakta og lokale fællesskaber samlet på ny portal

Den nye bosætningsportal er bygget op omkring at vise, det liv og de fællesskaber, der udgør ”det gode liv” i kommunen i kraft af de lokale fællesskabers egne hjemmesider og facebooksider. Det være sig alt fra idrætsklubber, landsbyforeninger og kulturinstitutioner.

Vi har spurgt nogle nyligt tilflyttede, hvilke oplysninger, de har efterspurgt, og ud fra deres svar skabt en liste med faktuelle oplysninger med udgangspunkt i ”hverdagen” (fx skoler, kultur, daginstitutioner mv) og en liste over oplysninger, der er relevante for beslutningen om at ”bygge og bo” i kommunen (herunder byggegrunde, boliger, fibernet mv).

Desuden har vi produceret en række nye video-portrætter af tilflyttere, der fortæller, hvordan de oplever at være ny borger i Guldborgsund Kommune.

Det hele samles på et kort, der viser, at Guldborgsund er en virkelig aktiv kommune med mange muligheder. Kortet er interaktivt, så man kan trykke sig ind på de forskellige punkter og læse mere om netop det område, man er interesseret i. Kortet opdateres løbende.

Voresguldborgsund.dk bliver videreudviklet over de kommende måneder. Der vil komme ”feed” fra Guldborgsund event, når sæsonen går i gang i maj, hvor begivenheder som koncerter, foredrag mv bliver opdateret. Der kommer flere nye videoer. Og boliger, jobs og fotos fra kommunen vil få deres eget ”levende” vindue, så de nyeste ligger øverst. Desuden kommer der en engelsk version af sitet.

BESØG VORES GULDBORGSUND www.voresguldborgsund.dk

-----------------

Kontaktperson

Martin Lohse

Formand for Udvalget for kultur, turisme og bosætning
TLF 25 18 18 13.

 

 

Senest opdateret:  03. Marts 2017