Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Kursus for pårørende til mennesker med demens

Når et menneske får en demenssygdom forandrer det livet, både for den der er syg og for den nære familie og venner.

Mange pårørende yder en stor indsats som omsorgsgivere, men det kan være svært, især hvis man føler, at man mangler viden, eller at man står alene med alt det, der skal gøres.

Derfor tilbyder Guldborgsund Kommune et kursusforløb for pårørende til borgere med demens, som både giver viden om demenssygdomme, og konkrete redskaber, der kan lette samværet i dagligdagen. Der vil også være mulighed for at danne netværksgrupper med andre pårørende, hvis der er interesse for det blandt kursusdeltagerne.

Hvad består kurset af?

Kurset består af fem aftner med oplæg om blandt andet forskellige former for demens og sygdomsforløb, fremtidsfuldmagter, de svære beslutninger om fx flytning til plejebolig, og om hvordan man som pårørende kan håndtere både praktiske problemer og de følelser, der melder sig, efterhånden som sygdommen skrider frem.

Kursusforløbet starter den 26. september.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er for alle pårørende til borgere i Guldborgsund Kommune, der har en demensdiagnose, og det er gratis at deltage. I er meget velkomne til at komme flere pårørende fra samme familie, fx en ægtefælle og et barn, for så kan I tale videre derhjemme om de ting, I har hørt.

Hvor foregår kurset?

Mødested er Rådhuset, som ligger på Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, fra kl.18:30-21:00, og der vil være sandwich, kaffe og te hver gang.

Tilmelding til kurset skal ske til en af demenskoordinatorerne, der også kan svare på eventuelle spørgsmål:

Læs mere om kursets formål og indhold hér.

Senest opdateret:  05. September 2017