Genveje

Guldborgsund Kommune

Indhold

RYGEPOLITIK

REGLER FOR RYGNING

Dette er Guldborgsund Kommunes rygepolitik. Den er besluttet af både Økonomiudvalget og det øverste MED-udvalg – Hovedudvalget.

Rygepolitikken bygger på Lov om Røgfri Miljøer, og har samme formål som loven:

At udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og at forebygge, at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning.

Det er enhver leders ansvar at sikre, at alle medarbejdere kender til rygepolitikken, og at håndhæve den.

 

TOTALT RYGEFORBUD

Der indføres et totalt rygeforbud på alle arbejdspladser og i de kommunale køretøjer i Guldborgsund Kommune. Forbudet gælder alle ansatte.

Undtagelse: På kommunens væresteder indenfor socialpsykiatrien gives der mulighed for at indrette rygerum eller rygekabiner.

Der skal på alle arbejdspladser henvises til udendørs steder, hvor der må ryges. Dette skal tages op i MED-udvalget/Personalemødet, så både rygere og ikke-rygere får indflydelse på placeringen af rygeforholdene.

I børneinstitutioner, på skoler og andre institutioner for børn og unge under 16 år må der ikke ryges på institutionens område, heller ikke udenfor.

 

EGET VÆRELSE EGET HJEM

Beboere på plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner, der vælger at ryge på eget værelse/i egen bolig, må ikke ryge, når personalet opholder sig dér.

I private hjem, hvor beboeren modtager fx hjemmehjælp, er det en forudsætning for ydelsen, at beboeren ikke ryger, imens personalet opholder sig i boligen.

Der er lavet en folder, som man kan give til beboerne, så de også kender reglerne.

 

ALLE SKAL VIDE DET

Rygeforbuddet gøres klart for alle ved skiltning, så ingen ved ankomst til den pågældende arbejdsplads er i tvivl om forbuddet.

På plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner må beboerne selv afgøre om, der må ryges eller ej på eget værelse/ i egen bolig. Dette skal fremgå af skiltningen på den pågældende arbejdsplads.

 

KONSEKVENSER

Hvis en medarbejder ryger på arbejdspladsen, vil det resultere i en advarsel. Hvis man har fået en advarsel, og man fortsætter med at ryge på arbejdspladsen, kan det føre til afskedigelse.

 

GRATIS KURSER I RYGESTOP

Der tilbydes løbende Ryge-stop-kurser og andre tiltag, som kan være fremmende for et Ryge-stop. Man kan melde sig til Ryge-stop-kurser som enkeltperson eller som afdeling/institution.

Kontakt
Sygeplejerske Gitte Frederiksen,
tlf. 54 73 21 69, gifr@guldborgsund.dk
Sundhedskonsulent Lise Landgren,
tlf. 54 73 22 11, llan@guldborgsund.dk
Sundhedskonsulent Lis Bischoff,
tlf. 54 73 22 05, lib@guldborgsund.dk

Eller klik ind på www.guldborgsundhed.dk

Ryge-stop-kurser er gratis.

 

HENT RYGEPOLITIKKEN I PDF-FORMAT

Senest opdateret:  11. Juni 2010