Genveje

Guldborgsund Kommune
 

Kommuneplan

Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplanen

Guldborgsund Kommunes Byråd vedtog i sit møde den 12. november 2009 endeligt Kommuneplan 2009 – 2021.

Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet på baggrund af Planstrategien og strategi for bæredygtig udvikling, som blev endeligt vedtaget af Guldborgsund Byråd den 6. maj 2008.
 
Kommuneplanens indhold

Kommuneplanen består af 5 hovedafsnit:

KAP 1. FORORD OG INTRODUKTION

KAP 2. TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER I PLANPERIODEN

KAP 3. HOVEDSTRUKTUR - Kort 1Kort 2 

KAP 4. RETNINGSLINJER OG REDEGØRELSE

KAP 5. RAMMER FOR BYGGERI OG LOKALPLANER

KOMMUNEPLANTILLÆG: VEDTAGNE TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Kommuneplanen angiver Byrådets overordnede mål for udviklingen i Guldborgsund Kommune i de kommende 12 år, og behandler blandt andet vigtige emner som ny byudvikling, erhvervsudvikling, detailhandel, offentlig service, sundhed, natur, fritid og kultur.

Kommuneplanen er endvidere det overordnede plandokument, som sætter rammer for den fysiske udvikling i hele kommunen, herunder natur og miljøbeskyttelse, kulturmiljø o.s.v.
Planen omfatter både udvikling i byerne og på landet og hænger sammen med den samlede planlægning i Danmark og i Region Sjælland.

Forudgående borgerinddragelse og høring
Forslag til Kommuneplan har været i høring i perioden 11. juni til 31. august, og der har i såvel planstrategiarbejdet, som arbejdet med forslag til Kommuneplan (i efteråret 2008) været afholdt en række borgermøder. Kommunen takker i den forbindelse for det store engagement og de mange gode idéer der blev fremlagt og udviklet på borgermøderne.

Støtte til nye projekter
Der kan pr. 1. januar 2010 søges støtte i den såkaldte ”Kommuneplanpulje” til udviklingsprojekter som vil fremme udviklingen inden for Kommuneplanens indsatsområder. Klik her eller kontakt Begitta Blahaut, Erhverv og Planafdelingen, e-post: bsoe@guldborgsund.dk, tlf. 54 73 18 97.

Miljøvurdering
Planen er miljøvurderet i henhold til lov om miljøvurdering. Den samlede miljøvurdering kan ses her.

KLAGEVEJLEDNING
Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål vedrørende planen og miljøvurderingen påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlige tilvejebringelse og om offentliggørelsen. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller rimelighed.

Klage skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller e-mail: nkn@nkn.dk. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra datoen for offentliggørelsen, det vil sige senest den 17. januar 2010.

For oplysning om gebyr i forbindelse med klager, se Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk.
Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens eller miljøvurderingens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for denne annonces offentliggørelse.

RETSVIRKNING
Byrådet kan efter Kommuneplanens endelige vedtagelse udstede forbud mod udstykning og bebyggelse inden for by- og sommerhusområder, som er i strid med rækkefølgebestemmelserne og forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse, som er i strid med rammebestemmelserne, jf. Planlovens § 12, stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke hvis forholdet er i overensstemmelse med gældende lokalplaner.

PLANLOVENS § 12
"Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40.
Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen.
Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt."

Senest opdateret:  09. Maj 2012

Politik og fakta

Kontakt

Stab og Plan
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00

Mail: kommunen@guldborgsund.dk