Gå til hovedindhold

Minimumsnormering i dagtilbud

Aftale om minimumsnormeringer blev indgået den 5. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistiske Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Indhold

    Minimumsnormeringer

    Med aftalen om minimumsnormering er der opsat krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være i daginstitutioner, hvordan minimumsnormeringer gøres op, og hvordan de nye krav indfases.

    Med aftale om minimumsnormeringer indføres der fra 2024 lovkrav om minimumsnoreringer i daginstitutioner. Minimumsnormeringerne opgøres som et årligt gennemsnit på kommune niveau. Det betyder, at minimumsnormeringerne regnes som et gennemsnit på tværs af daginstitutioner i Guldborgsund Kommune og ikke specifik for det enkelte dagtilbud.

    Det pædagogiske personale består som udgangspunkt af: pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, ledere, pædagogstuderende og pædagogiske assistentelever. Vikarmidler indgår også i optællingen. Som en del af aftale om minimumsnormeringer er det aftalt, at lederne indgår med en vægt på 85 procent i opgørelsen af minimumsnormeringer. Tidligere har ledere indgået i opgørelsen af normeringer med 100 procent. 

    Opgørelsen af normeringer tager ikke højde for, hvor meget tid personalet bruger sammen med børnene (den såkaldte ansigt-til-ansigt-tid eller den oplevede normering). Personalet og lederens vægt i normeringsopgørelsen er således ikke fastsat på baggrund af den præcise tid, som det pædagogiske personale eller lederen har med barnet. Opgørelsen tager f.eks. ikke højde for børnenes eller personalets fravær (sygdom, ferie m.v.) med undtagelse af barsel.

    Der tildeles årligt daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner ekstra midler til pædagogisk personale, de såkaldte statslige puljer til sociale normeringer. Pædagogisk personale ansat for disse midler indgår ikke i opgørelsen.

    Samtidig med minimumsnormeringerne er det besluttet, at normeringen skal følge barnets alder, derfor er oprykningsalderen for børnehave rykket til barnet er 3,1 år.

    Du kan læse mere om den nye oprykningsalder i Guldborgsund Kommune her