Bygge nyt eller bygge til

Når du vil bygge et nyt hus, bygge om, bygge til eller opføre anden form for byggeri, kræver det i de fleste tilfælde en godkendelse

Det er en god idé at læse videre på disse sider for at finde information om, hvilke regler der gælder for netop det byggeri, du ønsker at opføre.

Når du skal indsende en byggesansøgning, skal du anvende Byg og Miljø (nyt vindue). Er du fritaget for digital post, kan du fortsat ansøge pr. almindelig brevpost.

For byggesager opkræves et fast beløb på 1.000 kr. pr. indsendt sag.

Vi stiller gerne op til et forhåndsdialogmøde om dit projekt, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Byggesagsarkiv

Leder du efter gamle byggesager? Vil du se tidligere tilladelser og tegninger for en ejendom? Så kan du gøre det digitalt. Vi har nemlig digitaliseret vores byggesagsarkiv. Det betyder, at du kan betjene dig selv, når det passer dig.

Du finder vores byggesagsarkiv her (nyt vindue).

Hvad kan jeg finde i byggesagsarkivet?

Du kan finde offentlige dokumenter på din ejendom. Det kan for eksempel være byggetilladelser, tegninger, olietankoplysninger mm.

Hvad kan jeg ikke finde i byggesagsarkivet?

Nogle dokumenter må vi ikke offentliggøre. Det er for eksempel byggesager vedrørende banker, militære anlæg eller hvis sagerne indeholder personfølsomme oplysninger som CPR-numre eller personfølsomme ord. Endvidere er der ikke materiale fra igangværende byggesager.

Jeg kan ikke finde min byggesag. Hvad gør jeg?

Har du problemer med at finde en bestemt byggesag, eller finder du ikke det, du leder efter, kan du sende en mail til weblager@guldborgsund.dk. Så vil vi forsøge at hjælpe dig. Husk at sende så mange relevante oplysninger som muligt.

Der ligger forkerte dokumenter på min adresse – hvad gør jeg?

Finder du dokumenter, der ligger forkert, kan du sende en mail til weblager@guldborgsund.dk. Beskriv fejlen og husk at notere informationer om ejendommens adresse, årstal for sagen og eventuelt journalnummer. Så kan vi finde sagen og hurtigt rette den.

Jeg har fundet følsomme personoplysninger i en byggesag - Hvad gør jeg?

Finder du følsomme personoplysninger i en byggesag, kan du sende en mail til weblager@guldborgsund.dk. Beskriv de følsomme personoplysninger og husk at notere informationer om ejendommens adresse, årstal for sagen og eventuelt journalnummer. Vi vil herefter undersøge sagen og fjerne oplysningerne eller lukke sagen for offentlig adgang.

Byggesagsgebyr

For byggesager opkræves et fast gebyr for 1.000 kr. pr. indsendt sag.

Der opkræves gebyr for følgende afgørelser:

  • byggetilladelser,
  • lovliggørelsessager,
  • afslag på ansøgning om byggetilladelse,
  • dispensationssag fra bygningsreglementet, som ikke kræver egentlig byggetilladelse.

Opkrævning

Vi fremsender altid opkrævning af gebyr til ejer. Girokort med opkrævning af gebyr sendes ikke sammen med tilladelsen. Vær opmærksom på, at såfremt du er tilmeld e-boks eller den digitale postkasse, vil opkrævningen blive fremsendt hertil.

Sammenlign os med andre kommuner

Trafikstyrelsen har i den senere tid haft fokus på blandt andet kommunernes byggesagsgebyrer.

Det har resulteret i, at vores byggesagsgebyrer kan sammenlignes på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside (nyt vindue).

Bevaringsværdige bygninger

Hvis du ønsker at nedrive en bevaringsværdig bygning, skal du være opmærksom på at der vil være en sagsbehandlingstid på cirka 4 måneder.

Når vi modtager din ansøgning om nedrivning sendes der en høring til:

  • Danmarks Naturfrednings Forening
  • Kulturmindeforeningen Nykøbing F v/Anita Ulrik Sørensen
  • Museum Lolland-Falster
  • Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
  • Guldborgsund Bevarings Fond
  • Bygninger i Nysted området:Nysted Bevaringsforening
  • Bygninger i Kulturmiljø: Guldborgsund Kommune, Natur, Miljø & Plan
  • Hvis der er tale om offentlige og fredede bygninger: Kulturarvsstyrelsen

Samtidig annonceres der i Kommunenyt at vi har modtaget en ansøgning om nedrivning af bevaringsværdig bygning. Når der er gået 4-6 uger efter annonceringen træffer Teknik og Miljøudvalget eller administrationen en afgørelse om nedrivningen.

Hvis der meddeles tilladelse til nedrivning, bekendtgøres denne beslutning ligeledes i Kommunenyt.  4 uger efter denne bekendtgørelse kan tilladelsen udnyttes, hvis tilladelsen ikke er påklaget til naturklagenævnet.

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside (nyt vindue) kan du se om din ejendom er bevaringsværdig (save-registreret).

Ansøgninger kan sendes til os.

Klage

Når vi træffer en afgørelse, der går dig helt eller delvist imod, har du mulighed for at klage. Det vil fremgå af bilag til afgørelsen, hvordan og hvor du skal klage.

Du skal være opmærksom på, at der udelukkende kan klages over fejl i den procedure, som har ført til afgørelsen. Du kan altså ikke påklage vores vurdering og skøn, som ligger til grund for afgørelsen. Ligeledes kan gebyrets størrelse heller ikke påklages. Der kan derimod klages over, hvorvidt en afgørelse kan pålægges gebyr eller ej.

Afgørelser efter byggelovgivningen

Hvis det er en afgørelse efter byggelovgivningen, skal du klage til Byggeklageenheden (nyt vindue). Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor du har modtaget vores afgørelse. Statsforvaltningen behandler kun klager, som handler om retlige spørgsmål. Det er for eksempel et retligt spørgsmål, om vi som byggemyndighed har forstået reglerne i byggeloven eller i bygningsreglementet rigtigt.

Afgørelser efter planlovgivningen

Du kan klage over afgørelser efter planlovgivningen, det vil sige afgørelser, som er foretaget i henhold til for eksempel en lokalplan, til Naturklagenævnet. Læs mere om klagemyndighed, frist og gebyr for klage her (nyt vindue).

Vær opmærksom på, at en eventuel anke ikke automatisk stiller afgørelsen i bero. Det skal der særskilt bedes om.

Du kan også anlægge sag mod os som myndighed ved domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra den dag, hvor du har modtaget vores afgørelse. Hvis du har klaget til Statsforvaltningen eller Naturklagenævnet, løber fristen fra deres afgørelse træffes.

Lovliggørelse

En lovliggørelsessag er faktisk det samme som en byggesag og følger den sagsgang, der er for almindelige byggesager. Forskellen på den helt almindelige byggesag og lovliggørelsessagen er, at byggeriet der skal godkendes allerede er opført.

Hvordan gør jeg?

Da det er den til enhver tid værende ejer der er ansvarlig for, at oplysningerne i BBR-registret er korrekte, er det en god ide at gennemgå BBR-meddelelsen, eksempelvis når du køber hus, så du ikke får nogen overraskelser senere.

En lovliggørelsessag startes normalt op på en af følgende tre måder:

  • når en ejer ændrer oplysningerne for sin ejendom i BBR (Bygnings- og Boligregisteret)
  • når BBR-afdelingen foretager BBR-tjek. 
  • når vi behandler en byggesag og bliver opmærksom på ukendt bebyggelse på ejendommen.

Hvad gør vi?

De ændringer ejeren oplyser og/eller de uoverensstemmelser som BBR-medarbejderen finder, sendes automatisk videre til os, der vurderer om de oplyste ændringer fører til, at det allerede opførte byggeri skal anmeldes eller om der skal ansøges om byggetilladelse.

Sagsforløbet foregår i praksis ved at vi aktivt anmoder om materiale (blanketter og tegninger) fra ejendommens ejer, for at kunne sagsbehandle byggeriet. Efter endt sagsbehandling foreligger der en afgørelse som enten betyder at byggeriet er lovligt eller at byggeriet skal ”fysisk lovliggøres”. Ved fysisk lovliggørelse forstås nedrivning, flytning eller lignende.

Sagsbehandling af lovliggørelsessager bliver ligesom almindelige byggesager pålagt et byggesagsgebyr.

Sagsforløbet

Forhåndsdialog og vejledning

Vi vejleder alle, der har spørgsmål om godkendelse af byggesager. Det kan være information om gældende love og regler for de enkelte byggerier, og de særlige procedurer en myndighedsgodkendelse kræver.

Konkret rådgivning om de rent byggetekniske ting, herunder statiske beregninger, varmetabsberegninger m.m. rådgives der ikke om. Her må vi henvise til de rådgivende firmaer.

Vi deltager gerne i forhåndsdialog med ejer/bygherre forud for byggeansøgning/-projekt, men du skal være klar over, at vores rolle ved forhåndsdialogmødet udelukkende vil være at vejlede. Vi kan ikke fungere som bygherrerådgiver, ligesom et tilbud om forhåndsdialog ikke automatisk indebærer, at byggesagsbehandlingen sker på stedet.

Syn af det færdige byggeri

Syn af det færdige byggeri, skal aftales særskilt med vores teknikere.

Ved stor byggeaktivitet i kommunen vil færdigsyn af byggesager, hvor bygherren ikke er økonomisk afhængig af vores afslutning af sagen, blive nedprioriteret.

Efter færdigsyn af et byggeri, som ikke har givet anledning til bemærkninger, vil sagen blive afsluttet ved færdigmelding til Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorfra bygherrer i løbet af 1 til 2 måneder vil modtage en BBR-medddelse, hvor det fremgår, at byggeriet er færdigt. For erhvervs- og etageboligbyggeri vil der tillige blive udstedt en ibrugtagningstilladelse.

Servicemål

På byggesagsområdet har vi disse servicemål:

4 uger for ansøgning om byggetilladelse - fra sagen er fuldt belyst fra ansøgers side og ikke kræver nogen form for dispensation eller høring i henhold til anden lovgivning.

Vær opmærksom på, at..
For erhvervs- og etageboligbyggeri vil sagsbehandlingstiden være varierende, da disse sager ofte kræver godkendelse fra anden myndighed eller efter anden lovgivning, for eksempel Miljømyndighed, Planmyndighed m.v. Dog vil et fuldt belyst projekt, der ikke kræver nogen form for dispensation eller høring kunne færdigbehandles indenfor 4 uger. 
Ved ansøgning om dispensation vil sagsbehandlingstiden typisk blive forlænget væsentligt, da der skal sættes tid af til høring af andre parter i sagen, hvorefter sagen måske skal forelægges til politisk behandling i relevant udvalg. 
Når vi fremsender kvitteringsskrivelse for modtagelse af anmeldelse/ansøgning, vil det heraf fremgå, hvilken aktuel sagsbehandlingstid der påregnes.

Sammenlign os med andre kommuner

Energistyrelsen har i den senere tid haft fokus på blandt andet kommunernes sagsbehandlingstider. Det har resulteret i, at kommunernes sagsbehandlingstider kan sammenlignes på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside.
16.07.2020 11:49

Byggeriets regler

Byggeloven og bygningsreglementet

Byggeloven er en såkaldt rammelov, hvilket vil sige, at den ikke indeholder specifikke krav og anvisninger. Derimod opstiller bygningsreglementet, med udgangspunkt i byggeloven, de konkrete krav til byggerier. Bygningsreglementet er ikke en lov i sig selv, men den har samme gyldighed, og det er derfor lovpligtigt at overholde de minimumskrav, reglementet udstikker.

Bygningsreglementet angiver såkaldte funktionskrav, men er ikke en arbejdsanvisning på, hvordan byggerier i praksis skal udformes. Her kan man derimod hente hjælp i Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)

Andre love og regler

Byggeloven, bygningsreglementet og SBI-anvisningerne er grundlaget for alt byggeri, men også andre love og regler kan have konkret betydning for et byggeri. Det gælder fx visse Danske Standarder og Dansk Ingeniørforenings normer, der har samme gyldighed som SBI’s anvisninger, Stærkstrøms-reglementet, der er grundlag for el-arbejde, og Planloven, efter hvilken landet er opdelt i forskellige zoner.

Alt efter om din bolig ligger i en byzone, landzone eller sommerhusområde kan der være forskellige krav, der skal overholdes med hensyn til afstande og beboelse.

Byggemyndigheder og -tilladelser

I praksis er det den enkelte kommune, der behandler byggesager i kommunen og kommunalbestyrelsen, der udsteder byggetilladelser og eventuelle dispensationer.

Kommunen behandler byggesager i henhold til bygningsreglementet, men på visse områder kan kommunen fastsætte strammere eller anderledes regler end bygningsreglementet foreskriver, og det sker ved, at kommunen vedtager en lokalplan.

Der kan også være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller grund. Den slags begrænsninger fremgår af tinglyste servitutter, også kaldet deklarationer, som fremgår af en udskrift fra tingbogen.

Ansøgning om byggetilladelse og indsendelse af anmeldelser skal derfor altid ske til din hjemkommune. Har du spørgsmål til din byggesag, er det de relevante medarbejdere i kommunen, du skal henvende dig til.

Du skal indsende din ansøgning om byggetilladelse digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket

Obligatorisk byggeskadeforsikring

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring. En byggeskadeforsikring løber i 10 år, er uopsigelig i denne periode og træder i kraft, når byggeriet afleveres til dig som forbruger.

Byggeskadeforsikringen gælder for nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse, og forsikringen skal tegnes af den professionelle bygherre, der opfører nybyggeri med henblik på salg, udlejning m.v.

Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidig og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen.

Det er den professionelle bygherre, som du har indgået aftale med, der skal tegne en byggeskadeforsikring, selvom han betinger sig, at du selv skal indgå aftaler med en eller flere nærmere angivne entreprenører om opførelsen af en del af din bolig.

Bopælspligt

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skatteministeriets regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

  • Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig – dvs med tilmelding til folkeregistret
  • Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
  • Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
  • Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.

Skrevet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Kontakt

Center for Teknik & Miljø

Telefon: 54 73 10 00

Send Digital Post (kræver NemID)