Kontakt
Center for Borger & Branding
Du kan søge støtte hos KultKIT til jeres dansk-tyske udveksling.
Guldborgsund Kommune er partner i Interreg-projektet kultKIT, som løber fra 1. august 2018 til 31. juli 2021.
Projektet har fire tyske og fire danske partnere. Formålet med kultKIT er at fremme den interkulturelle forståelse hos borgerne i grænseregionen med udgangspunkt i dansk-tysk sprog og kultur.
For at opløse de sproglige, kulturelle og mentale barrierer har kultKIT fokus på, at vi skal lære hinanden bedre at kende.
kultKIT støtter derfor dansk-tyske projekter inden for uddannelse, idræt, kultur og fritid, hvor danske og tyske deltagere mødes om fælles aktiviteter. Det kan for eksempel være skoler, foreninger eller privatpersoner med den gode idé, som kan få støtte til transport, overnatning, eksterne honorarer osv.
Læs mere om kultKIT og hvordan du søger støtte til et samarbejdsprojekt her.
kultKIT er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Læs mere om Interreg på www.interreg5a.eu (nyt vindue).
Center for Borger & Branding