Køres der for stærkt på din vej?
Hvis der bliver kørt for stærkt på en vej, kan vi muligvis lave hastighedsdæmpende foranstaltninger, for eksempel vejbump eller chikaner.
Hvad gør jeg?
Er din husstand repræsenteret i en grundejerforening, kan en repræsentant fra foreningens bestyrelse kontakte os og beskrive problemet. Eksisterer der ikke en grundejerforening, kan du indsamle underskrifter fra de andre på vejen, så du kan vise, at der er stor opbakning til, at der skal laves foranstaltninger, der kan få bilisternes fart ned.
OBS: Bor du på en lukket boligvej laver vi ikke hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det samme gælder på veje, hvor der ikke er nogle huse, der har direkte udkørsel til.
Hvordan er et typisk forløb?
Når vi har modtaget en henvendelse fra en grundejerforening eller modtaget en henvendelse med en underskriftsindsamling, der viser opbakning fra mange på vejen, så vil vi foretage hastighedsmålinger på vejen, for at kunne vurdere problemets omfang.
Hvis målingerne viser, at der er mange, der kører med meget høj hastighed, så laver vi en indstilling til Trafiksikkerhedsrådet, som så vil komme med en anbefaling til, hvordan problemet kan løses.
Viser målingerne at hastigheden på vejen ikke generelt er et problem eller at trafikken er beskeden, så afgøres sagen administrativt. Typisk laves der ikke nogle tiltag på vejen på denne baggrund.
Vil du vide mere eller har du spørgsmål, kontakt
Center for Teknik & Miljø
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00
Mail: trafik@guldborgsund.dk
Hjælp os med at passe på dine personfølsomme oplysninger. Hvis du sender cpr-nummer eller andre følsomme oplysninger, så brug Digital Post. Denne mail er ikke Digital Post.