Gå til hovedindhold

Retningslinjer for udlån af flagmateriel

Guldborgsund Kommune ønsker at medvirke til at festliggøre forskellige begivenheder i kommunen. Derfor har vi besluttet at give foreninger, institutioner og organisationer mulighed for at låne flagmateriel i forbindelse med afholdelse af arrangementer. Til formålet har vi danske flag. Flagene er til en 5 meters flagstang.

Danmark flag

Indhold

    Hvem kan låne?

    Foreninger og kommunale selvejende institutioner med driftsoverenskomst eller driftsaftale, kan efter forudgående aftale låne flagmateriel.

    Flagmateriel

    Flagmateriel består af flag, flagstænger og evt. holdere.

    Til hvad kan der lånes?

    Der kan lånes flagmateriel til jubilæer, åbningsceremonier, byfester, indvielser og lignende arrangementer i Guldborgsund Kommune.

    Betingelser for lån af flagmateriel

    Flagmateriel kan efter forudgående aftale afhentes og afleveres igen på Guldborgsund Kommunens opbevaringsdepoter på Nordre Ringvej 29, Nykøbing. og Herthadalvej 11, Nørre Alslev.

    Bortkommet eller ødelagt materiel erstattes af låner.

    Låner skal selv sørge for transport samt opsætning og nedtagning.

    Guldborgsund Kommune kan bidrage med transport samt opsætning og nedtagning ved større arrangementer af bred interesse, hvortil der er offentlig adgang.

    Betingelser for flagning

    I forbindelse med flagning i kommunens indre byer skal der altid søges forudgående tilladelse hos Teknik & Miljø.

    I handelsgaderne må der alene flages fra stænger i faste holdere.

    Hejsning og nedtagning af flag påhviler altid låner. Hejsningen af flag skal ske tidligst ved solopgang og nedtagning sker senest ved solnedgang.

    Tidsfrist for bestilling

    Bestilling af flagmateriel skal ske seneste en uge før arrangementets afholdelse.

    Bestilling sker ved henvendelse til:

    Entreprenørvirksomheden
    Nr. Ringvej 29
    4800 Nykøbing F.
    Telefon 54 73 10 00 mellem kl. 09.00-14.00 eller mail til teknik@guldborgsund.dk