FN's verdensmål

Guldborgsund Kommune har sat en bæredygtig udviklingskurs, og derfor arbejder vi ud fra FN’s verdensmål. De 17 mål blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere ved FN topmøde i september måned 2015.

Verdensmålene for bæredygtighed er relevante for alle – politikere, ministerier, regioner, kommuner, myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, foreninger, NGO’er, interesseorganisationer og borgere.

Der er forskel på, hvordan og hvor meget de danske kommuner arbejder med verdensmålene. I Guldborgsund Kommune besluttede byrådet med vedtagelsen af planstrategi 2018 at benytte de 17 verdensmål som pejlemærker og værdigrundlag for kommunens arbejde.

Dermed er den bæredygtige kurs sat, men udviklingen af en bæredygtig kommune kan vi ikke løfte alene. Det handler om partnerskaber og samarbejde på tværs af fagligheder, interesser og erfaringer.

Derfor har vi valgt at deltage i den landsdækkende kampagne ”Danmark for Målene” og den 4. marts holdt vi aktørmøde for borgere, virksomheder, skoler og uddannelsesinstitutioner, foreninger, interesseorganisationer, lokalsamfund og andre interesserede parter. Over 60 deltog i mødet og der kom mange gode forslag på bordet, som skulle være fundamentet til den store Verdensmålsfestival i Nykøbing den 4. juni, som på grund af Corona-situationen, er udskudt til torsdag den 27. maj 2021. Klik her for at se oversigt over de gode forslag fra Verdensmålsfestivallen (nyt vindue).

Klik her for at se Guldborgsund Kommunes indsats - Status og eksempler, april 2020 (nyt vindue)

Hvis du vil vide mere om de forskellige verdensmål og deres delmål kan du læse mere på www.verdensmaalene.dk (nyt vindue)

Klik er hvis du vil vide mere om Danmarks plan for verdensmålene (nyt vindue)

Klik her hvis du vil vide mere om de kommunale mål - KL's plan (nyt vindue)

Klik her hvis du vil læse Guldborgsund Kommunes plan (nyt vindue)

Kontakt

Center for Politik & Personale

Telefon: 54 73 10 00

Send Digital Post (kræver NemID)