100 dage med samskabelse

Her præsenterer vi 7 portrætter af ledere og medarbejdere i Guldborgsund Kommune.

Portrætterne viser på hver deres måde, hvordan det kan se ud, når medarbejdere og ledere i en almindelig hverdag åbner op og rækker ud i forsøget på at skabe bedre velfærd sammen med andre – indenfor eller udenfor kommunens mure.

Portrætterne er eksempler på ledere og medarbejdere, som i vores øjne rummer og praktiserer elementer af det (samskabende) mindset, som skal dyrkes for at udmønte byrådets ambitioner om Guldborgsund som et fællesskab, hvor borgere og kommune er fælles om velfærd og udvikling.

Det handler ikke så meget om at kopiere de konkrete aktiviteter, der er beskrevet i portrætterne. Det handler mere om at reflektere over den adfærd og de typer af samvær med borgere, som de afspejler, og overveje med sig selv, hvordan den kan udfoldes i ens egen hverdag. Vi er sikre på, at der findes mange andre eksempler på ledere og medarbejdere, der gør noget af det, vi skal mere af. De 7 er blot dem, der under omstændighederne i den intensive 100 dages proces, blev vasket frem og dykket ned i.

De 7 portrætter:

Æblehuset åbner dørene til lederrummet

Elementer af et samskabende mindset

  • Æblehuset tør slippe kontrollen: De inviterer andre ind i deres kerneopgave
  • Æblehuset tør tage andres perspektiv og åbner dermed for en bredere problemforståelse
  • Æblehuset skaber anledninger for uformelle møder forældre imellem og mellem forældre og personale
  • Æblehuset har blik for andres ressourcer og kompetencer
  • Æblehuset gør sig selv til medspiller i en fælles velfærdsproduktion

I Æblehusets børnehave i Horbelev er leder Mette Leire Christensen og bestyrelsesformand Linda enige om at være åbne og inviterende i samarbejdet om børnenes trivsel. Det er overordnet set et spørgsmål om mindset og samarbejdsvilje mellem ledelse og bestyrelse, som gør en afgørende forskel – og som kommer til udtryk gennem mange små dagligdags tiltag. Parterne giver selv udtryk for, at det handler om relationer og arbejdsmoral.

Bevæggrunden for et styrket samarbejde mellem forældrebestyrelse og ledelse/børnehaven er overordnet set bevarelse af et aktivt dagtilbud i området. Den demografiske udfordring med faldende børnetal er også tydelig i Horbelev. Bestyrelsessamarbejdet arbejder derfor på tydeliggørelsen af institutionen gennem det positive samarbejde mellem institution og forældre/ børn.

I Æblehuset er det afgørende, at man husker at tage sig tid til dialog i hverdagen. Det kan fx være når børnehaven hver den 1. fredag i måneden inviterer til bålkaffe og snobrød i børnehavens bålhytte. Her mødes forældre, bestyrelse og personale helt uformelt og får mulighed for at få indblik og bedre forståelse for børnenes hverdag i institutionen – og kan vende eventuelt udfordringer eller sætte lys på særlige ting som forældre/personale kan arbejde sammen om for at støtte det enkelte barn. Arrangementet har vist sig at give god mulighed for, at forældrene kan have et godt indblik i, hvad der rør sig i institutionen, og omvendt kan personalet få indblik i forældrenes perspektiver og relation til børnene. Bålkaffen giver også en bedre kontakt mellem forældrene – og giver dermed bedre mulighed for legeaftaler mellem børn.

Det samspil, som eksisterer mellem bestyrelsen og ledelsen i Æblehuset, går sammen om eksempelvis at håndtere utilfredshed indenfor huset – og være gode ambassadører udadtil. Da der eksempelvis blev besluttet en besparelse på bleer, gik bestyrelsen hurtigt ind og arrangerede et fællesindkøb og betaling via mobilepay, hvilket gav en hurtig og fleksibel løsning, og imødekom eventuelle udfordringer for både forældre og personale.

Man er enige om at Æblehuset skal være et åbent og inviterende sted, hvor man vil engagere sig og tage del i børnelivet. Derfor er det også vigtigt at forældrene kan så indblik i hverdagssituationer, som kan være udfordrende for personalet. Eksempelvis er der til
et forældrearrangement vist videoklip fra en hverdagssituation, som kan være med til at give indblik i dagligdagen – og som har givet anledning til gode og konstruktive drøftelser af hverdagssituationer.

Æblehuset bliver mere end et børnehus. Det bliver et sted og et fællesskab man er knyttet til og hvor man gerne tager ansvar og del i hverdagen. Kerneopgaven i Æblehuset er børnenes trivsel og det har alle parter øje for. Både personale og bestyrelse arbejder med den åbne og dialogsøgende tilgang til det at drive et børnehus. Det giver mulighed for et konstruktivt samarbejde mellem personale og forældre om at støtte børnene i deres hverdag – og potentiale for at der kan skabes bedre velfærd.

Aktivitet og Udvikling kalder ud i verden

Elementer af et samskabende mindset

  • AU ser egen fagligheds grænser – og andres ressourcer og kompetencer
  • AU gør sig selv til medspiller i en fælles velfærdsproduktion
  • AU tør slippe kontrollen: De inviterer andre ind i deres kerneopgave – uden at have løsninger parat
  • AU arbejder på at blive bedre til at tage borgerens perspektiv og være helhedsorienteret
  • AU arbejder på at blive bedre til at stille deres faglighed til rådighed på en ny måde
  • AU arbejder på at blive bedre til at understøtte netværk mellem borgere
  • AU arbejder på at skabe nye fysiske mødesteder.

Aktivitet og Udvikling (AU) har aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere som målgruppe og opgaven med at skubbe disse så tæt på ordinær beskæftigelse som muligt, rummer mange udfordringer. Det handler bl.a. om, at de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere typisk har komplekse problemer, som det kræver en vifte af fagligheder at adressere. AU er derfor afhængig af samarbejde med andre fagligheder for at løse deres kerneopgave – både indenfor og udenfor de kommunale forvaltninger.

De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har også ofte haft mange kontakter med kommunen og oplever ofte sig selv i opposition til kommunen. De har ikke al- tid en klar problemerkendelse og oplever det ind imellem mere som kommunens problem end deres eget, at de ikke er i arbejde. Endelig er det udfordrende, at en del borgere oplever Jobcenteret som et sted, hvor de ikke har lyst til at komme og at arbejdsfeltet er meget lovreguleret.

I en hverdag, hvor de udfordringer fylder, er gruppeleder Charlotte Lund Andreasen nysgerrig på, hvordan AU kan arbejde med at løse deres opgave på nye måder og i nye samarbejder. Hun er opmærksom på, at de kun er én nødvendig medspiller i indsatsen for at skabe det gode liv for og med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. At der også kan være væsentlige ressourcer, kompetencer og kvaliteter i aktører udenfor kommunen - og inden i de ledige selv – der kan noget andet, end det vores egne kan.

I januar 2016 tog AU således kontakt til Guldborgsund Frivilligcenter og inviterede sig selv på besøg ”så vi kan få mere viden om, hvilke muligheder vi har for at hjælpe borgerne bedst muligt i fællesskab med jer”. I forlængelse af 100 dages samskabelse og projektgruppens besøg på ledermøde i Center for Arbejdsmarked i marts 2016 er henvendelsen og besøget blevet fulgt op af fornyet kontakt: ”Vi arbejder bl.a. med samskabelse i Guldborgsund Kommune, og her tænker jeg, at Frivilligcentret kan være en vigtig medspiller for målgruppen i min afdeling”.

Parterne er nu gået ind i en proces, hvor AU, frivilligcenteret og udvalgte ledige borgere skal arbejde sammen om at finde og afprøve et koncept, der kan hjælpe de ledige i retning af beskæftigelse – måske bedre end man kan i dag. Konceptet skal udvikles sammen, men det handler bl.a. om at øve sig på en anden samtale med udvalgte ledige, der i højere grad tager udgangs- punkt i den lediges egen problemforståelse og måske også om at skabe og understøtte netværk for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor Frivilligcentreret spiller en rolle.

AU skaber potentiale for bedre velfærd, når de bringer ressourcer, der kan noget andet end vores egne i spil, og når de skaber mødesteder og –måder, der skubber den ledige ud af ”klientrollen” og over i førersædet i forhold til at bringe sig selv videre mod et liv i beskæftigelse. De skaber også potentiale for bedre velfærd og mere effekt, når de understøtter borgerne i at danne netværk, hvori de får mulighed for både at få lige- værdig støtte, men også opdage egne styrker, når de støtter andre.

Bakkehuset favner frivillige som en del af hverdagen

Elementer af et samskabende mindset

  • Bakkehuset skaber et mentalt rum, hvor der er plads til andre i Bakkehusets hverdag og som understøtter det uformelle møde og samvær mellem mennesker
  • Bakkehuset gør sig selv til medspiller i en fælles velfærdsproduktion
  • Bakkehuset tør slippe kontrollen: De inviterer andre ind i deres kerneopgave
  • Bakkehuset har blik for ressourcer og kompetencer omkring sig
  • Bakkehuset bruger deres faglighed til at definerer spillebanen og sætte borgerne i centrum
  • Bakkehuset udfordrer den faglige selvforståelse
  • Bakkehuset tør have en ærlig og personlig dialog med pårørende – og bruge deres faglighed til at udfordre dem – stille krav og forventningsafstemmer
  • Bakkehuset rummer og anerkender borgernes engagement og bidrag

Omkring 20 frivillige er en vigtig del af hverdagen for borgerne på Plejecenteret Bakkehuset. De fleste er besøgsvenner for bestemte borgere. Sofie Ransby Toft oplever, at de har knækket koden til en god hverdag i samspil mellem borgere, personale og frivillige. De erfaringer, som man har gjort sig hen ad vejen tegner konturerne til forskellige greb, der ser ud til at have været væsentlige for at nå dertil:

Det har været afgørende, at Bakkehuset har været villig til og prioriteret en god dialog og et godt samarbejde med Ældresagen og Ældresagen har egentlig fungeret som en katalysator for frivillighed på Bakkehuset. Initiativet til at arbejde med frivillige på Bakkehuset kom for omkring 4 år siden fra dem, da de spurgte ”skal vi ikke have gang i nogen frivillige her?”. Inden da havde Bakkehuset ikke tænkt så meget over at inddrage frivillige. De frivillige, der i dag har deres gang på Bakkehuset, er alle sammen rekrutteret gennem Ældresagen, der også understøtter den frivillige indsats på Bakkehuset ved at klæde nye frivillige på til at være frivillig blandt ældre borgere - heriblandt også borgere med demens. Samtidig er det Ældresagen, i tæt dialog med medarbejdere og ledere på Bakkehuset, der løbende og efter behov rekrutterer nye frivillige til Bakkehuset. Ældresagen arbejder målrettet i eget regi med at matche frivillige og borgere bosiddende på Bakkehuset.

Opmærksomhed på modtagelsen af frivillige (og pårørende) er en anden vigtig faktor for en god hverdag med frivillige. Sofie er optaget af, at der bliver taget godt imod dem, der kommer som frivillige på Bakkehuset, at de føler sig velkomne, værdsatte og budt indenfor. Det handler om helt små ting, som f.eks. at Sofie hilser på de frivillige, hun møder. Hun kender de- res navne og ved lidt om, hvem de er og hvad de byder ind med. ”De skal føle de er en del af os”, siger hun.
Hun arbejder aktivt med at italesætte den indstilling overfor medarbejderne, at her er vi fælles om hverdagen, uanset om vi er her som medarbejder, pårørende, beboer eller frivillig.

På Bakkehuset er man blevet opmærksom på, at sikre en god forventningsafstemning mellem den frivillige, borgeren, personalet og ledelsen på Bakkehuset. Således undgår man misforståelser og sikre at alle trives under samme tag.

Vi har haft nogle oplevelser, hvor frivillige har budt ind som frivillig besøgsven el. lign, fordi den frivillige søger et eget socialt netværk. Dette er som sådan helt forståeligt, men det er ikke altid borgere, der er udfordret kognitivt, kan leve op til den forventning.

De erfaringer gør, at Bakkehuset forholder sig konstruktivt kritisk til de frivillige, der byder ind og ind imellem også siger fra overfor den frivillige, når matchet mellem den frivillige og borgeren ikke er hensigtsmæssigt.

- Ligesom de frivillige melder fra, hvis rollen som frivillig ikke lever op til egne forventninger, fortæller Sofie.

Også i forhold til anden deltagelse i Bakkehusets hverdag bruger Sofie sin faglighed til at definere, hvor det er relevant at åbne op og lukke ind. Hvilke baner det giver mening for dem at spille sammen med andre på. F.eks. har Bakkehuset selv overtaget ledelsen af cafeen på stedet. Man er i udgangspunktet interesseret i at åbne mere op og skabe mere interaktion med lokalsamfundet, men det kommer kun til at ske, hvis det giver mening for de borgere, der bor på Bakkehuset, og bidrager til en højere grad af trivsel for dem.

Det er ikke kun de frivillige, man har fokus på at forventningsafstemme med, når det handler om at skabe den gode hverdag på tværs af forskellige grupper på Bakkehuset. Der er også fokus på forventningsafstemme med medarbejderne. Det er ikke altid givet, at frivillige umiddelbart anses som et aktiv – det skaber usikkerhed, når spillebanen pludselig skal deles med andre og det påvirke den måde fagligheden skal i spil på.

Bakkehuset har fokus på ”hele mennesker”. Man øver sig i at se mennesker i stedet for funktioner – både når det gælder medarbejdere, der f.eks. er andet end ”sosuassistent med de og de opgaver” og frivillige, som ikke bare er ”frivillige med en bestemt opgave”. Det gælder også i forhold til beboerne, hvor man ”går ind til et menneske – ikke en opgave”. Det giver en an- den relation mellem medarbejdere og beboere end en professionel håndtering af en opgave – medarbejderne kan blive bindeled mellem frivillige og beboere, fordi de kan se det gode match. Det mindset afspejler en anden måde at se faglighed på – at faglighed er mere end de enkelte kerneydelser. ”Det virker, når alle giver lidt af sig selv”, siger Sofie.

Der skabes bedre velfærd for Bakkehusets beboere, når frivillige er en del af hverdagen, fordi de frivilliges tilstedeværelse skaber nye muligheder for samvær og relationer for beboerne. De nye muligheder understøtter at borgerne på Bakkehuset har et godt liv med en højere grad af trivsel og meningsfuld beskæftigelse.

Nordbyskolen udvider horisonten for børn og medarbejdere

Elementer af et samskabende mindset

  • Nordbyskolen tør tage elevernes perspektiv
  • Nordbyskolen gør sig selv til medspiller i en fælles velfærdsproduktion – de stiller sig til rådighed med faglighed og fysiske faciliteter
  • Nordbyskolen ser andre ressourcer og kompetencer og sætter dem i spil
  • Nordbyskolen lader sig udfordre på egen faglighed
  • Nordbyskolen tør slippe kontrollen og lukke andre ind i kerneopgaven
  • Nordbyskolen går på tværs af kommunale siloer

På Nordbyskolen arbejdes der med mange proaktive tiltag for at realisere ”åben skole”. Skolens ledelse vægter det eksterne samarbejde med andre parter, både professionelle og frivillige, og der arbejdes med en dobbeltprofil for skolen ”den kloge krop” og Internationalt udsyn. Fagligt set er skolen åben overfor at hente andre kompetencer ind, end dem skolen selv har. Det giver flere og bredere perspektiv på læring og trivsel.

På Nordbyskolen er der etableret et tæt samarbejde med kulturbørnehaven Nordstjernen, som ligger ved siden af, og som ”leverer” størstedelen af de nye skolebørn til Nordbyskolen. I fællesskab tager ledelserne og personaler ansvar for at sikre en proaktiv og tryg brobygning mellem overgang fra børnehave til skole.

Skole og dagtilbud bygger bro mellem tilbud, der støtter børnene i en svær overgang. Samarbejdet er opstået på baggrund af et praktisk pladsproblem. Skolen kunne fysisk ikke rumme de forårsbørn, som skulle starte i SFO i april 2015 inden egentlig skolestart i august. Det blev derfor aftalt, at børnegruppen skulle blive i børnehaven i en gruppe for sig – og med ”egne” pædagoger men med åben adgang til skolens faciliteter. Om eftermiddagen er forårsbørnene sammen med SFO'ens børn. Ordningen kørte sidste år – og også i år – og har vist sig som et meget positivt samarbejde, der giver begge parter en langt bedre indsigt i hinandens kompetencer, bedre kendskab til forskellige perspektiver på børnenes udfordringer når man skifter fra børnehave til skole, og ikke mindst en bedre socialisering af forårsbørn i den nye gruppe på skolen.

Personalet på skolen har opdaget at de kan lære meget af børnehavens personale om den pædagogiske tilgang til de små skolebørn, som de ikke tidligere har været opmærksomme på. Der har de mere tænkt at børnehaven kunne lære noget af dem i forhold til hvordan børnene bliver skoleklar – nu tænker de også ”hvordan bliver vi børneklar”. I samarbejdet mellem personalet i de to institutioner får skolen en ekspertise ind hos sig, som man ikke har haft tidligere. Giver et langt mere positivt samarbejde, når der er gensidigt fokus på hvad børnene kan, og hvad man skal være klar til.

Den åbne skole realiseres også i flere andre tiltag. Blandt andet i arbejdet med at være en DGI profilskole, hvor man arbejder efter en koncept, som er fastlagt af DGI, og som inddrager mange fagligheder som for eksempel sundhedsplejersker, fysioterapeuter mfl. Den åbne skole kommer også til udtryk i samarbejdet med ungdomsskolen, hvor skolen får udvidet valgfagspaletten ved at eleverne kan tage valgfag, der udbydes af ungdomsskolen.
Nogle af disse timer ligger udenfor skoleskematid – fx koncentreret i weekender eller som aftenundervisning. Generelt set bruger man på Nordbyskolen meget tid på at etablere de åbne samarbejder med andre parter, som kan bringe nye og anderledes kompetencer i spil på skolen, og som udfordrer både elever og personale.

Den åbne tilgang skaber en merværdi hos eleverne, når de for eksempel i undervisningen også uddannes til at være frivillige ledere, selvom det ikke umiddelbart er en del af det normale pensum.

Skolens erfaring er at det også er en kunst at prioritere mellem mulighederne – ikke hoppe med på det hele. Der mangler ikke tilbud. Samarbejderne gør dog, at man får nogle kompetencer som man ellers ikke har og bidrager derigennem til at understøtte en oplevet kvalitet i skoletilbuddet

Nordbyskolen skaber bedre velfærd og løser deres kerneopgave – med at sikre læring og understøtte eleverne i at mestre eget liv – på en styrket måde, når de åbner op for andre aktørers bidrag til elevernes læring og trivsel. Dels kan de selv koncentrere sig om det de er dygtigst til – og dels lader de sig udfordre på andre løsninger end de normalt selv ville kunne finde på.

Det der sker som del af åben skole har også et afkast, der ikke nødvendigvis skaber understøtte målbare målsætninger for skolen (karakter). Mange af de gevinster, som det åbne samarbejde giver eleverne rækker langt ud over det målbare for skolen. Det giver måske først resultater i ungdoms- eller voksenlivet, fordi eleverne har tilegnet sig nogle kompetencer og forståelser, som kan anvendes senere i livet.

Park & Vej ser verdenen fra borgerens stol

Elementer af et samskabende mindset

  • Park & Vej tør tage borgernes perspektiv – de gør sig umage med at se en problemstilling med borgerens briller
  • Park & Vej tør have en ærlig og personlig dialog, hvor de giver noget af sig selv
  • Park & Vej tør udfordre den faglige selvforståelse og give slip på løsninger
  • Park & Vej stiller sig fagligt til rådighed for borgerne på måder, hvorpå det er relevant for borgerne
  • Park & Vej bruger deres faglighed til at udfordre borgerne
  • Park og Vej rummer og anerkender borgernes engagement og bidrag

I Park & Vej arbejder man med lokale dialogmøder og projektarbejder, som giver samarbejde om lokale fysiske forbedringer/forskønnelse. Der er mulighed for, at man som lokalområde kan mødes med Park & Vej og drøfte perspektiver for vedligehold, forskønnelse og fornyelse. Når Gitte Krogh og Nils Rasmussen i Park & Vej går i dialog med borgerne i lokalområderne, så er udgangspunktet åbenhed og et fokus på at stille sig selv til rådighed fagligt og være vejledende og under- støttende – uden at være smagsdommere. De gør en ekstra indsats for at sætte sig i borgernes sted og er fleksible overfor andre løsninger.

Det sker også, når Nils har en god dialog med bor- gere undervejs i forskellige anlægsprojekter, der gør at resultatet bliver justeret til alles tilfredshed og der skabes fælles ejerskab. Og i dialoger om fremtidig lokal pasning af et grønt område.

Nils oplever, at den gode dialog og det gode samspil med borgerne bl.a. opstår når han tør lukke op for faglige dilemmaer, som han ser. Det er når han tør erkende, at han er usikker på, hvad der f.eks. er den bedste løsning og spørger de andre involverede, hvad de tænker. Skråsikkerheden er lagt væk og til fordel for ærlig og nysgerrig dialog og både Nils og Gitte kan godt finde på at sige ”jeg er i tvivl om det her kommer til at fungere, men nu prøver vi det og hvis det ikke virker, så prøver vi noget andet.

Det sker fx når der arrangeres lokale oprydningsdage – hvor kommunen stiller med gear, henter affald, fejemaskine mv. og hvor borgerne selv udfører arbejdet.
I stedet for at kommunen (med begrænsede midler) skal udføre oprydningsarbejdet i et lokalområde, får en borgergruppe mulighed for at udføre opgaverne – med assistance fra kommunale medarbejdere. Det giver begge parter en bedre forståelse for behov og opgavernes omfang.

Park & Vej er også villige til at se udfordringerne fra borgernes perspektiv, når fx en borgergruppe klager over en række birketræer som ”sviner” meget, og gruppen ønsker træerne fældet. Ud fra et fagligt perspektiv, er fældning ikke en mulighed, men et besøg fra Park & Vej giver en anden løsning, som viser sig at give god tilfredshed, da dialogen viser at det kun er i en særlig periode på et par måneder, at træernes pollen og nedfaldne grene er stærkt generende for naboer. En øget indsats for gadefejning og oprydning i netop den periode gør at begge parter synes der er fundet en god løsning.

Park & Vej oplever også flere eksempler, hvor borgerne selv tager initiativ til selv at gøre en indsats for at forskønne eller vedligeholde de områder de bor i. Der er fx en ældre dame i Nysted, der hver dag samler affald i byen på daglige gåture. Indsatsen er ikke en del af en kommunal aftale, men den påskønnes af Gitte (Park & Vej) som køber poser og affaldsopsamler til damen – og som husker at påskønne indsatsen med blomster og dialog. Det samme sker når en borger, som har sat stauder i et stykke rabat foran sit hus, som er kommunal grund. I stedet for at bede om at planerne fjernes anerkendes det gode initiativ og der laves en aftale om, at borgeren fremadrettet selv vedligeholder og passer arealet.

I dialogen mellem borger og kommune, er det ikke altid at borgeren ”får ret”. En borger klager eksempel- vis over at blive blændet af lyset fra et nyopsat digitalt skilt når vedkommende sidder i sin stue. Borgeren ønsker skiltet fjernet. Gitte kontakter borgeren og får lov til at komme på besøg i aftentimerne – kl. 21.00, så hun selv kan opleve lyset fra skiltet. Gitte har en god dialog med borgeren – men oplever ikke selv at blive blændet af skiltet når hun sidder i stuen. I dialog med borgeren når de to til et kompromis, hvor lyset fra skiltet nedjusteres – og det aftales at de to skal tales ved efter en periode for at se om problemet fortsat opleves. Efter perioden viser det sig, at borgeren ikke længere oplever problemet.

Eksemplerne fra Park & Vej viser en anden måde at skabe velfærd på. I dialogarbejdet, som Park & Vej faciliterer, skabes der mulighed for en åben, ægte og ærlig dialog mellem borgere, lokalområder og kommune. Park & Vej kunne måske godt skabe løsningerne lokalt på samme vis – og måske også hurtigere. Men når flere går sammen om at udtænke løsninger og tage del i etableringen vokser det lokale ejerskab og flere tager del og ansvar.

Præstemarken skaber rum for nyt samvær i hverdagen

Elementer af et samskabende mindset

  • Præstemarken skaber fysisk plads til at andre end beboere og medarbejdere kan være en naturlig del af hverdagslivet på plejecenteret
  • Præstemarken tør tage borgernes perspektiv og være helhedsorienterede
  • Præstemarken udfordrer den faglige selvforståelse
  • Præstemarken tør have en ærlig og personlig dialog med pårørende – og bruge deres faglighed til at udfordre dem – stille krav og forventningsafstemmer
  • Præstemarken ser andres ressourcer og kompetencer
  • Præstemarken tør slippe kontrollen og bryde rutinerne

Susanne Mogensen og Helle Nielsen har sammen med familier, venner, pårørende og lokale bygget et torv mellem de 6 huse, der udgør Præstemarken Plejecenter i Stubbekøbing. Torvet rummer bl.a. hønsehus, legeplads, kolonihavehus og ishus – ting, der er genkendelige hverdagselementer for beboerne. Torvet skal være med til at gøre det godt at bo på Præstemarken. Med torvet skaber Præstemarken et nyt fysisk rum, hvor der kan opstå nye muligheder for samvær og relationer mellem medarbejdere, beboere og også meget gerne med folk fra byen.

Præstemarken har et stort ønske om at få torvet mere i brug. De er derfor gået i gang med en målrettet indsats, der skal skubbe personalet ud i at skabe muligheder i hverdagen for, at beboerne kan komme mere ud på torvet – sammen med andre end dem, de plejer at være sammen med i hverdagen. Det handler om at bryde de daglige rutiner: Måske skal en planlagt rengøring udskydes for en tur på torvet, når solen skinner eller når børnehaven er der. Måske skal dagens planer ændres, fordi et andet hus inviterer til spisning på torvet eller fordi en gruppe beboere gerne vil i kolonihaven.

Susanne og Helle sætter borgerne og deres gode ældreliv i centrum, når de i en travl hverdag prioriterer, at arbejde målrettet med at træne medarbejderne i en fleksibel tilgang til arbejdet, som er nødvendig for at kunne tage udgangspunkt i beboernes liv og behov.

Torvet fylder allerede i hverdagen – nye opgaver knyt- ter sig til det. F.eks. skal blomsterne og ikke mindst hønsene passes. Det er ikke alle medarbejdere, der synes det er en del af deres opgaver – af deres faglighed. Det bliver de udfordret på af Susanne og Helle: ”vi er et leve-bo miljø, hvor beboerne har valgt at der skal være høns. Så er det en del af vores opgave at passe dem”. Samtidig er de gode til at fortælle, hvordan hønsene er med til at give ”det gode ældreliv”. F.eks. ved at forebygge fysiske skavanker.

Susanne og Helle er også optagede af hverdagens samspil med de pårørende og gør sig mange tanker om, hvordan der kan skabes et samspil, hvor de pårørende i højere grad er en almindelig del af daglig- dagen på steder, når de er der. De oplever, at mange pårørende ser plejecenteret som en slags hotel og det vil man gerne udfordre.

- Det er helt normalt lige at hjælpe lidt til, hvis man besøger sin mor eller far i deres tidligere hjem, men det kan være svært at finde sin rolle som pårørende i det nye hjem som plejecenteret er, siger Susanne.

I forbindelse med torveindsatsen har hun været opmærksom på, at forventningsafstemme med de pårørende, ved at være klar omkring sommerens prioriteringer, der kan betyde, at der ikke bliver gjort rent efter det sædvanlige mønster. Samtidig forsøger hun at åbne op for en dialog og en tone med de pårørende, hvor det bliver naturligt, at man griber en kost eller en klud, hvis man synes, der er behov.

På Præstemarken understøtter torvet og den fleksible tilgang til opgaver en ny og bedre velfærd: I det nye rum som torvet er, gælder der andre ”spilleregler” end i deres andre rum. Dermed skabes der nye muligheder for en anden slags samvær og relationer for beboerne, der kan understøtte deres trivsel og livskvalitet på nye måde. F.eks. bliver det pludselig et muligt hverdagsscenarie, at dagplejebørn og beboere møder hinanden. scenarie, at dagplejebørn og beboere møder hinanden.

Sundskolens centerklasserække skaber møde mellem mennesker

Elementer af et samskabende mindset

  • CKR skaber anledninger for folk til at mødes om fælles interesser, problemer og løsninger
  • CKR banker hul igennem på tværs af kommunale siloer
  • CKR gør sig selv til medspiller i fælles udfordringer
  • CKR ser egen fagligheds grænser – og andres ressourcer og kompetencer
  • CKR tør tage borgernes perspektiv og være helhedsorienteret
  • CKR tør slippe kontrollen og række tidligt ud – uden færdige løsninger

I Centerklasserækken på Sundskolen er man optaget af, hvordan brobygningen fra skole til voksenliv for unge med handicaps, kan blive bedre. Interessen er bl.a. tilskyndet af bekymringer hos specialvejledningen i Ungdommens Uddannelsesvejledning Lolland-Falster (UULF), der oplever, at de unge mangler nogle ”livskomptencer” i springet mellem skole og unge/voksen- liv, der gør det svært at vejlede dem mod det bedst mulige liv for den enkelte. Samtidig er man tilskyndet af forældre til CKR-børn, der er bekymrede over, at der ikke er nogen tilbud eller rammer i Guldborgsund Kommune, som unge med handicaps kan udfolde et ungdomsliv i. Det ses som en af grundene til, at de ikke får tilegnet sig de vigtige livskompentencer.

De bekymringer, som UULF og CKR-forældre sætter i spil, har bl.a. leder Mikael Rasmussen grebet. CKR har stillet sig til rådighed og gjort sig selv til medspiller i forhold til brobygnings-udfordringerne på flere måder:

Den 4. maj 2016 blev der holdt et åbent møde på Sundskolen under overskriften: ”Skal vi sammen lave ungdomsliv for unge med et handicap?”. Det var Centerklasserådet der inviterede. CKR stod for den praktiske planlægning og faciliterede mødet for Centerklasserådet og kontakten til Frivilligcenteret som medafsender på arrangementet. CKR var aktiv i at invitere bredt og åbent ind til mødet blandt folk med interesser i handicappedes liv, ungdomsliv og fritidsliv, hvilket har resulteret i at en række forskellige borgere og fællesskaber nu er begyndt at samle sig omkring problemstillingen. Det er f.eks. forældre fra Center- klasserådet, der samtidig er forældre til handicappede børn på Sundskolen, Guldborgsund Frivilligcenter, IVI- gymnastik, Guldborgsund Handicap – A-huset, Ungdommens Røde Kors, Lige adgang for alle, Handicaprådet, UULF, Handicapidræt Nykøbing F, Ungdomsskolen i Guldborgsund, LEV Lolland-Falster, Guldborgsund Musikskole og CKR selv. Som facilitator satte Mikael en åben ramme om mødet med fokus på problemstillingen for de unge handicappede og alle fik lejlighed til at fortælle, hvordan de kan se sig selv byde ind i løsninger. Han skabte på den måde en anledning for at forskellige folk, har kunnet samle sig om problemstillingen.

CKR har øjet på kerneopgaven – hvad enten det er bevidst eller ej – og har en helhedsorienteret tilgang med de unge i centrum: Man ved, at der skal flere kommunale aktører på banen, hvis det f.eks. skal lykkes at opfylde en CKR-elevs drøm om at komme på efterskole. Mikael Rasmussens udgangspunkt er; hvordan kan vi lykkes med det her, selvom det umiddelbart går på tværs af vores kasser?

Som leder af CKR ser Mikael ressourcer og kompetencer både indenfor og udenfor kommunalt regi i jagten på fælles løsninger, der kan indfri de unges drømme. Indenfor CKR’s egne mure arbejder han bevidst med at etablere en samarbejdskultur med forældrene. Han har bl.a. sendt en spørgeundersøgelse ud til forældrene med henblik på at afdække deres villighed til at tage del i skolens hverdag og aktiviteter for unge.
Der er en bevidsthed hos CKRs ledelse om, at det er en forudsætning for at lykkes med at skabe bedre løsninger og mere effekt, at man møder medspil hos de andre aktører – både i og udenfor kommunen. ”Der sker kun noget med et aktivt centerklasseråd”, fortæller Mikael.

På tværs af forvaltninger opsøger, initierer og holder han fast i dialoger med forskellige enheder f.eks. handicapområdet, UU og CKR – inviterer til en kop kaffe omkring fælles udfordringer – som f.eks. tildelingen af hjælpemidler og efterskoleopholdet.

Det har f.eks. resulteret i en række små tiltag i forhold til at styrke brobygningen: Besøg til handicapområdets beskæftigelsestilbud for CKRs elever; cafémøder for blandt andet CKR-forældre, hvor STU-elever og handicappede borgere, der er beskæftigede i et af handicapområdets beskæftigelsestilbud fortæller om deres arbejdsliv, boform og fritidsliv; en fælles intention om at arbejde sammen på at koordinere brugen af elektroniske hjælpemidler, så de løsninger man får ”på et trin” kan følge en; spæde tanker om et forsøgsprojekt mellem Team Handicap, CKR, UU, forældre og sagsbehandlere, hvor man bruger den obligatoriske uddannelsesplan i
6. klasse (UU), som udgangspunkt for en helhedsorienteret og tværfaglig drøftelse af den enkelte unges fremtidsmuligheder. Det har også resulteret i et samarbejde mellem Musikskolen og CKR, hvor intentionen er fra næste skoleår at lave månedlige besøg fra Musikskolen på CKR.

Mikael og CKR’s tilgang til deres opgaver skaber bedre velfærd for de unge, fordi de gør det muligt at have en helhedsorienteret tilgang, der giver mening for de unge i deres levede liv. De skaber også bedre velfærd, fordi de gøder jorden for at nye og forskellige samarbejder og netværk omkring de unge måske kan skabe nogle rammer, som de kan udfolde deres ungdomsliv
indenfor – og dermed tilegne sig nogle vigtige livskompetencer indenfor.

Kontakt

Center for Borger & Branding

Telefon: 54 73 15 00

Send Digital Post (kræver NemID)