Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Deltidspladser - 30 timer

Hvis du holder barsels-/forældreorlov, har ældre søskende mulighed for at få en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud. Ældre søskende har også mulighed for en deltidsplads under graviditeten og efter fødslen.
Ældre søskende er: Biologiske børn, adoptivbørn, plejebørn og sammenbragte børn på bopælsadressen.

HVILKE FORÆLDRE ER BERETTIGET

  • Forældre, der holder barselsorlov fra arbejde, uddannelse eller anden beskæftigelse
  • Forældre der har adopteret et barn
  • Forældre der holder forældreorlov
  • Fraværet fra dit arbejds- /uddannelsessted skal minimum være 7 timer pr. uge

HVILKE BØRN KAN FÅ EN DELTIDSPLADS

  • Det barn, du holder barsels-/forældreorlov på (minimum 7 timer)
  • Ældre søskende der bor hos den forælder, som holder barsels-/ forældreorlov
  • Ældre søskende fra vuggestuealder (26 uger) og frem til skolestart

KRAV TIL ANSØGNING OM DELTIDSPLADS

  • Du skal søge mindst 2 måneder før dato for start
  • Du skal angive den periode, du ønsker deltidsplads til dit barn
  • En periode begynder altid den 1. i en måned og slutter den sidste dag i en måned
  • Du skal sammen med ansøgningen medsende dokumentation for, du holder barsels-/forældreorlov. Dokumentation kan være kopi af vandrejournal eller en barselsaftale med arbejdsgiver eller uddannelsessted

HVILKE DAGTILBUD HAR DELTIDSPLADSER

  • Kommunale vuggestuer og børnehaver
  • Kommunale dagplejere
  • Private vuggestuer og børnehaver

ANVENDELSE AF DELTIDSPLADS

  • Dit barn kan maksimalt benytte dagtilbud 30 timer om ugen
  • Dit barn skal som udgangspunkt bruge sin deltidsplads mellem kl. 8-14 i dagtilbuddets åbningstid
  • Dit barn skal have mulighed for at deltage i dagtilbuddets pædagogiske tilbud – herunder større planlagte begivenheder som fx udflugter, teaterbesøg eller andre kulturelle tilbud
  • Dit barn kan benytte nødpasningsordning i Firkløveren i Nykøbing på de kommunalt fastlagte lukkedage
  • Ved sammenhængende barselsperioder kan dit barn beholde sin deltidsplads, hvis der er mindre end 5 uger mellem hver barselsperiode

OPSIGELSE OG OPHØR AF DELTIDSPLADS

  • Opsigelse skal ske mindst en måned før ophør
  • Slutdato er den sidste dag i en måned. Slutter din barsel midt i en måned, skal du derfor beslutte, om du ønsker af opsige deltidspladsen FØR eller EFTER din barsel slutter
  • Deltidspladsen afbrydes med det samme, hvis forældrenes ret til barsels- /forældreorlov ophører
  • Deltidspladsen afbrydes, hvis dit barn ikke benytter pladsen i flere end 5 sammenhængende uger, og dit barn vil automatisk blive indmeldt på en fuldtidsplads

ØKONOMI

  • Forældrebetalingen for deltidspladser er 25% af bruttodriftsudgifterne
  • Du kan bevilges økonomisk fripladstilskud til en deltidsplads
  • Du er berettiget til søskendetilskud

DELTIDSPLADSER PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSER

  • Du skal søge 2 måneder før, du ønsker plads til dit barn i en anden kommune end den, du bor i. Ansøgningen skal sendes til Guldborgsund Kommune
  • Der kan derfor være forskel på retningslinjerne og i betalingen for deltidspladsen, hvis du ikke bor i Guldborgsund Kommune
  • Er du i tvivl om retningslinjer eller betaling, skal du kontakte Pladsanvisningen i den kommune, hvor dit barn går i dagtilbud
  • Du skal søge om økonomisk fripladstilskud i din bopælskommune

 

Senest opdateret:  30. April 2019

Kontakt

Center for Børn & Læring 
Dagtilbud

Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00

Kontakt os via Digital Post
Benyt Digital Post, hvis du sender personfølsomme oplysninger, f.eks. personnummer.

Hav din NemID klar og klik på: Digital Post til Dagtilbud

Send en mail
Hvis du ikke sender personfølsomme oplysninger, kan du sende en almindelig mail ved at klikke her