Genveje

Guldborgsund Kommune

Økonomisk fripladstilskud - selvstændig erhvervsdrivende

Som selvstændig erhvervsdrivende skal du være opmærksom på, at der i forhold til dit økonomiske fripladstilskud er andre retningslinjer, end hvis du er lønmodtager.

DE VÆSENTLIGSTE FORSKELLE

  • Dit økonomiske fripladstilskud bliver ikke genberegnet hver måned
  • Dit økonomiske fripladstilskud bliver efterreguleret for alle årets måneder på én gang.
    Dette vil typisk ske i efteråret året efter reguleringsåret.

 

SELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE

Som selvstændig erhvervsdrivende har du først et overblik over dit virksomhedsresultat, når året er gået og du eller din revisor har indberettet tallet til SKAT. Derfor bliver dit økonomiske fripladstilskud ikke genberegnet automatisk hver måned men bliver i stedet for reguleret i den årlige efterregulering.

I forbindelse med den årlige efterregulering, vil du blive bedt om at indsende dit skatteregnskab for det år.
Du har pligt til at indsende dit skatteregnskab, når vi beder om det. Hvis vi ikke modtager skatteregnskabet inden den angivne frist, vil du blive frataget dit økonomiske fripladstilskud for det pågældende regnskabsår, og du vil modtage krav om tilbagebetaling.

Der er ikke revisorpligt for enkeltmandsvirksomheder, men du har pligt til at udarbejde et skattemæssigt årsregnskab. Det er det regnskab, vi beder om i forhold til den årlige efterregulering af dit økonomiske fripladstilskud.

Vi beder om dit skatteregnskab for så vidt det er muligt at sidestille selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere. Der er nogle skattetekniske fradrag, man som selvstændig erhvervsdrivende har mulighed for at fratrække sit virksomhedsresultat, men som vi ikke accepterer i forhold til reguleringen af dit økonomiske fripladstilskud.

FORSKELLE PÅ HVAD SKAT OG PLADSANVISNINGEN ACCEPTERER

  • Afskrivninger på bygninger (vi accepterer 2%)
  • Afskrivninger på driftsmidler (vi accepterer 10%)
  • Afskrivninger på maskiner (vi accepterer 10%)
  • Afskrivninger på biler ((vi accepterer 10%)
  • Afskrivninger på inventar (vi accepterer 10%)
  • Afskrivninger på goodwill (vi accepterer 10%)
  • Nedskrivning på besætning (vi tillægger 100%)
  • Kørsel (vi tillægger 100%)

Desuden kigger vi på privattegnede pensionsordninger, hvor der skal være et rimeligt forhold mellem indkomst og pensionsbidrag.



FORSKELLEN PÅ ET ÅRSREGNSKAB OG ET SKATTEREGNSKAB

Årsregnskab (Årsregnskabsloven)
Et årsregnskab viser din virksomheds aktiver, passiver, økonomiske forhold og årets resultat. Årsregnskabet viser desuden hvilke værdier, der er i virksomheden, fx bygninger, varelager og maskiner, og den gæld til SKAT eller kreditorer, som du måtte have.
Årsregnskabet vil typisk være det, du viser til offentligheden – fx din bank, hvis du vil låne penge, eller investorer.

Skatteregnskab (Skattelovgivningen)
Et skatteregnskab udarbejdes for at give dig (din virksomhed) en beregning af, hvad du skal betale i skat.
Tallene i dit årsregnskab og dit skatteregnskab kan være meget forskellige!
Skatteregnskabet er ikke offentligt og er primært interessant for dig selv og SKAT.

 

SIDENS LINKS 

SELVBETJENING:
DIGITAL PLADSANVISNING

ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD

PRISER

BETALING

FRIPLADSSKALA

 

Senest opdateret:  24. Januar 2020

SELVBETJENING

> Digital Pladsanvisning


Kontakt

Center for Børn & Læring 
Pladsanvisningen

Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00

Kontakt os via Digital Post
Benyt Digital Post, hvis du sender personfølsomme oplysninger, f.eks. personnummer.

Hav din NemID klar og klik på: Digital Post til Dagtilbud

Send en mail
Hvis du ikke sender personfølsomme oplysninger, kan du sende en almindelig mail ved at klikke her