Genveje

Guldborgsund Kommune

Reelt enlig

Hvis du bliver samlevende, skal du huske at give besked til Pladsanvisningen, hvis du er bevilget økonomisk fripladstilskud som enlig forsørger.

Det er IKKE nok, du har givet besked til fx Udbetaling Danmark, idet Udbetaling Danmark og Pladsanvisningen er forskellige myndigheder med hver deres lovgivning.

ENLIG FORSØRGER

Hvis du er enlig forsørger, får du et fradrag i din indkomst og bliver dermed berettiget til et højere økonomisk fripladstilskud.
Du kan se fradraget som enlig forsørger og din procentvise egenbetaling af dagtilbud/SFO ved at klikke på linket med Fripladsskala.

Formålet med at forhøje det økonomiske fripladstilskud ved at give et fradrag i din indkomst er at give dig en form for kompensation for de fordele, som gifte og samlevende har ved at være to om udgifter og praktiske gøremål.

Som udgangspunkt kan du gå ud fra, at hvis du bor sammen med en anden person, du kan indgå ægteskab eller registeret partnerskab med, så er du samlevende.
Dette gælder også, selvom du ikke er kæreste med den person, du bor sammen med.

Det er en betingelse, at du kan indgå ægteskab/registeret partnerskab med en person, før der stilles spørgsmål ved, om du er reelt enlig eller ej.

Der er ikke faste grænser for, hvornår en person er enlig eller samlevende. Det vil altid være en individuel vurdering. Er du i tvivl, kan du kontakte Pladsanvisningen eller Kontrolgruppen.

DU ER IKKE ENLIG HVIS

  • Du er gift/er i et registeret partnerskab uanset, om I bor sammen eller ej
  • Du er blevet skilt men stadig bor sammen med din eks.
  • Du ofte får praktisk hjælp af din kæreste, ven mv. til rengøring, indkøb, vasketøj, madlavning, hente og bringe børn til dagtilbud, børnepasning, havearbejde, håndværkerarbejde mv.
  • Du får økonomisk hjælp af din kæreste, ven mv. til de faste udgifter, indkøb af mad, benzin mv.

DU BLIVER BETRAGTET SOM ENLIG HVIS

  • Du er samboende med en person, du ikke kan indgå ægteskab/registeret partnerskab med, fx dine forældre eller dine søskende
  • Du er separeret, og du og din eks. bor på hver jeres adresse
  • Du har lejet et værelse ud/lejer et værelse, og der kan fremvises en lejekontrakt
  • Din kæreste/ægtefælle er indsat i en institution under kriminalforsorgen udover 3 måneder

DU MÅ GODT HAVE EN KÆRESTE, VEN ELLER VENINDE

  • Som du en gang imellem overnatter hos,
  • Som du en gang imellem spiser sammen med
  • Som du går i byen med
  • Som du deltager i familiefester, fejrer højtider og tager på ferie sammen med
  • Der hjælper dig med praktiske gøremål i en periode, hvor du er syg

DU MÅ OGSÅ GODT

  • Have et samarbejde om dine børn med den anden forælder. Det betragtes som børnenes samvær med den anden forælder, når han/hun henter, bringer og er sammen med børnene
  • Eje fx en bil, en båd eller et sommerhus sammen med en anden person, så længe I ellers har hver jeres bopæl og adskilt økonomi (ikke deler flere andre faste udgifter)
  • Dele bolig med en anden person, fx hvis du lejer et værelse ud/lejer et værelse hos en. Betingelsen er, at I lever adskilt både økonomisk og i forhold til det praktiske arbejde i hjemmet.
    Du vil typisk blive bedt om at indsende en lejekontrakt

ØKONOMISK HJÆLP OMFATTER

  • Husleje
  • El, gas, vand, varme
  • Forsikringer
  • Licens, telefon, internet
  • Benzin, grøn ejerafgift, transport mv.
  • Dagligt forbrug, fx mad og husholdningsvarer

PRAKTISK HJÆLP OMFATTER

  • Rengøring og tøjvask madlavning
  • Indkøb og madlavning
  • Hente og bringe børn til dagtilbud og børnepasning
  • Havearbejde
  • Håndværkerarbejde

ÆNDRING AF DIT ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD

Hvis du bliver samboende, har du stadig mulighed for at søge om økonomisk fripladstilskud.
Det er så din og din kærestes/ægtefælles samlede indkomst, der udgør beregningsgrundlaget for, hvor meget du kan få nedsat din betaling for dagtilbud.

Du kan stoppe dit økonomiske fripladstilskud, søge som enlig eller som samboende på Digital Pladsanvisning.

 

SIDENS LINKS

SELVBETJENING:
DIGITAL PLADSANVISNING

ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD

FRIPLADSSKALA

Senest opdateret:  10. Juli 2019

SELVBETJENING

> Digital Pladsanvisning


Kontakt

Center for Børn & Læring 
Pladsanvisningen

Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00

Kontakt os via Digital Post
Benyt Digital Post, hvis du sender personfølsomme oplysninger, f.eks. personnummer.

Hav din NemID klar og klik på: Digital Post til Dagtilbud

Send en mail
Hvis du ikke sender personfølsomme oplysninger, kan du sende en almindelig mail ved at klikke her