Genveje

Guldborgsund Kommune

Søskendetilskud

Hvis du har flere end et barn i dagtilbud eller SFO, betaler du fuld pris for den dyreste plads men får nedsat betalingen med 50 % for den/de andre pladser. Søskendetilskuddet gives automatisk til alle med børn i dagtilbud/SFO uanset, om du er bevilget andre form for tilskud (økonomisk fripladstilskud, socialpædagogisk fripladstilskud eller behandlingsmæssigt fripladstilskud).

OM SØSKENDETILSKUD

  • Søskendetilskud gives automatisk – du skal altså ikke søge om det
  • Søskendetilskuddet er på 50 % af den normale pris på dagtilbud/SFO og gives til den/de billigste pladser. De billigste pladser findes ved at sammenholde nettodriftsudgiften på pladserne
  • Du får søskendetilskud for alle efterfølgende pladser uanset, hvor mange børn der er i husstanden
  • Søskendetilskud gælder for alle børn i husstanden, der er indmeldt i dagtilbud/SFO; både egne og sammenbragte børn
  • Hvis du bliver samboende med en, der også har børn, skal I dog give Pladsanvisningen besked om, at der er kommet flere børn i husstanden, der er indmeldt i dagtilbud eller SFO, for at få søskendetilskuddet
  • Du skal også give Pladsanvisningen besked om, at du og din partner fraflytter hinanden, hvis din partner har børn indmeldt i dagtilbud eller SFO, og du derfor har været berettiget til søskendetilskud for din partners børn
  • Søskendetilskud gives ikke til børn, der er indmeldt i privat SFO

Ex
Du har 4 børn:
1 barn i vuggestue                    (Denne plads betaler du fuld pris for)
1 barn i dagpleje                       (Denne plads betaler du halv pris for)
1 barn i børnehave                    (Denne plads betaler du halv pris for)
1 barn i SFO                             (Denne plads betaler du halv pris for)

Ex
Du har 2 børn:
2 børn (tvillinger) i dagpleje  (I betaler fuld pris for den ene plads og halv pris for den anden)
og din partner har 2 børn:
1 barn i børnehave                    (Denne plads betaler I halv pris for)
1 barn i SFO                             (Denne plads betaler I halv pris for)

Ex
Du har 2 børn:
1 barn i børnehave                    (Denne plads betaler du fuld pris for)            
1 barn i privat SFO                    (Denne plads betaler du fuld pris for)

 

SIDENS LINKS 

SELVBETJENING:
DIGITAL PLADSANVISNING

PRISER

TILSKUD

Senest opdateret:  10. Juli 2019

SELVBETJENING

> Digital Pladsanvisning


Kontakt

Center for Børn & Læring 
Pladsanvisningen

Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00

Kontakt os via Digital Post
Benyt Digital Post, hvis du sender personfølsomme oplysninger, f.eks. personnummer.

Hav din NemID klar og klik på: Digital Post til Dagtilbud

Send en mail
Hvis du ikke sender personfølsomme oplysninger, kan du sende en almindelig mail ved at klikke her