Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Byggesagsarkiv

Leder du efter gamle byggesager? Vil du se tidligere tilladelser og tegninger for en ejendom? Så kan du gøre det digitalt. Vi har nemlig digitaliseret vores byggesagsarkiv. Det betyder, at du kan betjene dig selv, når det passer dig.

Sådan søger du en sag

  1. Klik dig ind på weblager.dk
  2. Vælg Guldborgsund Kommune
  3. Vælg enten ejendommens adresse, matrikelnummer eller ejendomsnummer
  4. Tryk på ”Søg”.

Du får nu vist alle tilgængelige sager på den søgte ejendom.

Se denne korte video, der viser hvordan du gør:

Video: Byggesagsarkiv


Hvad kan jeg finde i byggesagsarkivet?
Du kan finde offentlige dokumenter på din ejendom. Det kan for eksempel være byggetilladelser, tegninger, olietankoplysninger mm.

Hvad kan jeg ikke finde i byggesagsarkivet?
Nogle dokumenter må vi ikke offentliggøre. Det er for eksempel byggesager vedrørende banker, militære anlæg eller hvis sagerne indeholder personfølsomme oplysninger som CPR-numre eller personfølsomme ord. Endvidere er der ikke materiale fra igangværende byggesager.

Jeg kan ikke finde min byggesag. Hvad gør jeg?
Har du problemer med at finde en bestemt byggesag, eller finder du ikke det, du leder efter, kan du sende en mail til weblager@guldborgsund.dk. Så vil vi forsøge at hjælpe dig. Husk at sende så mange relevante oplysninger som muligt.

Der ligger forkerte dokumenter på min adresse – hvad gør jeg?
Finder du dokumenter, der ligger forkert, kan du sende en mail til weblager@guldborgsund.dk. Beskriv fejlen og husk at notere informationer om ejendommens adresse, årstal for sagen og eventuelt journalnummer. Så kan vi finde sagen og hurtigt rette den.

Jeg har fundet personfølsomme oplysninger i en byggesag - Hvad gør jeg?

Finder du personfølsomme oplysninger i en byggesag, kan du sende en mail til weblager@guldborgsund.dk. Beskriv de personfølsomme oplysninger og husk at notere informationer om ejendommens adresse, årstal for sagen og eventuelt journalnummer. Vi vil herefter undersøge sagen og fjerne oplysningerne eller lukke sagen for offentlig adgang.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

 

Senest opdateret:  13. Juni 2019

Kontakt

Center for Teknik & Miljø 
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00
Mail teknik@guldborgsund.dk

Send ikke personfølsomme oplysninger, personnumre med mere, medmindre du benytter Digital Post til Teknik og Miljø, som er en digital og sikker postkasse. Husk at have din NemID klar.

Skal du bygge?
Hjælp og vejledning til byggeri
Her finder du vores videovejledning og pjecer, hvor du bliver guidet trin for trin, når du skal bygge.