Genveje

Guldborgsund Kommune

Når Emil er til træning, træner mor samtidig

NÅR EMIL ER TIL TRÆNING - TRÆNER MOR SAMTIDIG

Emil går til svømning i Svømmeklubben SYD hver tirsdag og det er han rigtig glad for. Hans mor Liridona kører ham til træning og venter ofte på at Emil er færdig med dagens træning. Men i stedet for at sidde og vente på Emil, har Liridona taget svømmetøjet med og tager nu brug af Svømmecentrene på Falsters nye forældretilbud. 

Svømmecentrene på Falster har forsøgt sig med et godt tilbud til svømmeklubbens forældre. I centrets offentlige åbningstid, hvor børnene træner, kan forældre købe en svømmebillet til 20 kr. som gælder til banesvømning i de 30 min. børnene træner på den anden side af banetovet.

Liridora har tidligere ikke altid haft mulighed for, at dyrke motion i hverdagen, fordi hun så skulle have passet Emil. Men her kan de træne samtidig:
"Jeg skal jo alligevel køre ham, så kan jeg lige så godt få bevæget mig lidt, i stedet for blot at sidde og vente. Derudover er jeg glad for tilbuddet, som er til at betale" udtaler Liridona.
Udover det er Liridona gravid og her er svømning netop en god motionsform, da man jo bliver vægtløs i vandet."

Vil du høre mere til dette tilbud, så kontakt Svømmecentrene på Falster 

Tilbuddet er en del af Bevæg dig for livet projektet! 

Senest opdateret:  28. Januar 2020

Kontakt

Projektkoordinator
Kennet Nordstrøm
Mail:  keno@guldborgsund.dk
Mobil: 25 18 26 18

Foreningsrådgiver
Trine Bring Frederiksen
Mail: tbf@guldborgsund.dk
Mobil: 25 18 03 75