Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Hædringer og priser

Årets prisfest

Hvert år er Guldborgsund Kommune vært ved et større prisfestarrangement, hvor vi fejrer de personer, der har vundet medaljer i det foregående år, og de personer, der har gjort en særlig indsats i foreningerne og på kulturområdet. Desuden uddeles 4 fritidspriser og kulturpriser.

Hædringer og priser

For at blive hædret skal man være medlem af en forening, der er hjemhørende i Guldborgsund Kommune.
Mesterskabet skal være opnået i idrætsgrenenes bedste række, og mesterskabet skal være opnået i et landsdækkende specialforbund.

Mesterskaber der berettiger til hædring er:

  • Danmarksmester/landsmesterskab Guldmedalje
  • Nordisk mester Guld-, sølv- og bronzemedalje
  • Europamester Guld-, sølv- og bronzemedalje 
  • Verdensmester Guld-, sølv- og bronzemedalje
  • Olympisk medalje Guld-, sølv- og bronzemedalje

Foreningerne indsender løbende information over alle medaljevinderne med vindernes navne og adresser til Team Fritid.

Uddeling af Fritidspriser

  • Årets Ildsjæl
  • Årets Idrætspræstation
  • Årets Forening
  • Årets Fund

Hvem fortjener de 4 Fritidspriser i 2019?

Hædringen foregår ved en Prisfest, hvor medaljevindere, modtager af kulturprisen og modtagerne af de 4 fritidspriser hædres.

Prisfesten holdes fredag den 27. september 2019.

Vi hylder det frivillige arbejde i vores mange foreninger og hædrer alle de dygtige idrætsudøvere, som har vundet medaljer ved Danmarksmesterskaber og internationale mesterskaber i det sidste år.

Har din forening har mestre der skal hædres?

Så skal foreningen indsende følgende oplysninger og dokumentation for de opnåede mesterskaber:

  • Navn på mester og forening
  • Betegnelse på mesterskaber (DM-mesterskaber skal være opnået i idrætsgrenens bedste række)
  • Hvilket landsdækkende specialforbund er mesterskabet opnået i
  • Dokumentation for mesterskabet – resultatliste eller lignende
  • En kort præsentation af mestrene
  • Et billede af mestrene

Oplysningerne skal indsendes senest mandag den 26. august 2019 til Lone Svendsen på mail: losv@guldborgsund.dk

Hvordan indstiller du kandidater?

Alle kan indstille kandidater til de 4 fritidspriser og kulturprisen frem til onsdag den 7. august 2019.
Det eneste krav vi stiller til prismodtagerne er, at de skal have tilknytning til Guldborgsund Kommune. Foruden æren, vandrepokal og diplom, følger en check på 5.000 kr. til hver af fritidspriserne.

Hent indstillingsskemaet her:

#SB#

Se tidligere modtagelse af Fritidspriserne - KLIK HER

Andre priser

På prisuddelingsdagen uddeler vi også Kulturprisen. Læs mere om Kulturprisen her.

 

Senest opdateret:  13. Juni 2019

Kontakt

Team Fritid
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 15 00

TELEFONTIDER

Mandag - onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-17 
Fredag kl. 9-12

EAN NR.:

579 800 715 0884

Send os en mail