Genveje

Guldborgsund Kommune

Forældre og barn rytmik

Rytmik er en betegnelse for ”musik og bevægelse”. Undervisning i rytmik er med til at styrke børns naturlige glæde for sang og musik samtidig med, at de bruger deres krop, sanser og fantasi.

Med sang, dans, leg og spil på instrumenter stimuleres børnenes udvikling socialt, sprogligt og motorisk. Og så er det også inspirerende og lærerigt for de voksne.

Det er samtidig en hyggetime sammen med dit barn, hvor I lærer en masse gode sanglege, som I kan bruge derhjemme bagefter.
Foruden det fællesskab, der naturligt opstår i gruppen, er det i høj grad samværet mellem dig og dit barn, der er i fokus. Derfor anbefales det at lade søskende bliver hjemme.

Holdene er på mellem 8 og 12 elever. Undervisningen er en gang ugentlig og varer 45 minutter.

10 ugers forløb:

Babyrytmik 3 – 7 mdr. :
Vi synger og danser og lytter. Baby sidder, ligger, kravler eller bliver båret på armen.
Undervisningssted: Skolegade 3C, Nyk. F. Lokale 1

Babyrytmik 8 – 12 mdr.:

Nu er den lille kravlende, måske gående. Så her er der flere aktive sanglege og brug af rytmeinstrumenter.
Undervisningssted: Skolegade 3C, Nyk. F. Lokale 1

30 ugers forløb:

Familiehold (børn 0-5 år):
⁃ Få en hyggelig og inspirerende oplevelse for hele familien. Tag mor, far og alle børnene med på musikskolen, hvor vi vil synge, danse og spille sammen en gang om ugen. (gerne 1 voksen deltager pr. barn)
OBS 1 tilmelding pr. Barn

Rytmik 1 og 2 årige:
Sang, dans, leg, bevægelse, dramatik, rytmer og spil.

Rytmik 2 og 3 årige:
Sang, dans, leg, bevægelse, dramatik, rytmer og spil.

Rytmik 4 og 5 årige:
Sang, dans, leg, bevægelse, dramatik, rytmer og spil.

Holdene bliver oprettet hvis der er tilmeldte nok.

For alle Familiehold og rytmik er undervisningsstedet Skolegade 3C, 4800 Nykøbing F

Senest opdateret:  03. December 2019

Kontakt

Guldborgsund musikskole
Skolegade 3C
4800 Nykøbing F

Åbningstid
Mandag-torsdag kl 9.00-12.00
Fredag lukket

Kontoret kan kontaktes på telefon 54 73 15 50
eller skriv til musik@guldborgsund.dk

EAN-nummer: 5798007149789

Betaling og priser

Ferieplan

Hvor foregår undervisningen

Skolens administration

Undervisere