Genveje

Guldborgsund Kommune

Værktøjer

Borgmesterpagten

I 2009 skrev vi sammen med 14 andre kommuner i Region Sjælland under på EUs Borgmesterpagt (Covenant of Mayors).

Gennem pagten arbejder vi blandt andet med:

  • en CO2-reduktion på mindst EUs samlede mål om 20% reduktion inden 2020,
  • et CO2-regnskab som grundlag for en handleplan i overensstemmelse med vores klimaplan,
  • en handlingsplan for bæredygtig energi i overensstemmelse med vores klimaplan,
  • inddragelse borgerne i udviklingen af handlingsplanens/klimaplanens aktiviteter m.m.,
  • udvikling af bystrukturer,
  • energidage,
  • at finde ressourcer til arbejdet med klimamålene i Borgmesterpagten, og
  • at dele erfaring og viden med øvrige myndigheder og interessenter.

På Borgmesterpagtens hjemmeside kan du læse om deltagere og aktiviteter over hele Europa samt resultatet af de løbende indsatser.

Deltagerne sender handleplaner til EU, og hvert andet år opdateres CO2-kortlægningen. På den måde kan EU følge udviklingen.

Det er frivilligt at deltage i pagten.

I 2017 slår EUs borgmesterpagt sig sammen med ”The Compact of Mayors”, og fusionen medfører en navneforandring til “Global Covenant of Mayors for Climate and Energy”. Der sker ingen ændring i pagten, som blot overføres til den nye organisation, men der vil nok blive nye mål i forhold den globale udvikling og FNs COP22-aftale.

Senest opdateret:  05. Marts 2018

Kontakt

Erhverv & Udvikling
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Telefon 54 73 10 00 

Mette Jørgensen
Programkoordinator
+45 54 73 20 17
+45 25 18 18 33

Mail: mej@guldborgsund.dk

Klik her for at se vores åbningstider og telefontider..